Føler du dig gammel? 'Ben' er blevet student

20 års jubilæum! Sådan ser Venner-stjernerne ud i dag

Er du fan af hit-serien 'Venner', husker du nok også afsnittet, hvor Rachel passer lille Ben og kommer på noget af en opgave - for Ben har kun i sinde at drille.

Du har nok heller ikke glemt afsnittet, hvor Ross gør alt for at lære Ben om den jødiske fest Chanukah og klæder sig ud som "The Holiday Armadillo".

… Og du føler dig nok lidt gammel, når du finder ud af, at lille Ben netop har bestået sine eksamener på universitetet.

Og det i øvrigt med en næsten perfekt karakterscore. Lille Ben går endda med planer om at blive  arkæolog.

Og ja... vi ved godt, at det ikke helt er palæontologi, som hans dino-elskende fjernsynsfar Ross var uddannet i (David Schwimmer), men det er godt nok tæt på! 

Cole Sprouse, som spillede rollen som Ben, lagde det billede på sin Twitter-profil. Han står sammen med sin tvillingebror (Foto: Twitter)

Cole Sprouse – som universitetsstudenten hedder i virkeligheden -  spillede rollen som Ben fra sæson 6-8 (fra 2000-2002).

Rollen som den ret så flabede lille Ben gjorde Cole Sprouse ganske populær, og han fortsatte da også med skuespillet, efter 'Venner'-serien sluttede.

Cole Sprouse har således medvirket i en række TV-serier, blandt andre "The Suite Life of Zack and Cody" samt "The Suit Life On Deck", hvor han spillede sammen med sin tvillingbror Dylan.

Du kan se et stort galleri med 'Venner'-stjernerne øverst i denne artikel.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close