Hollywood29. juli 2018

Kylie Jenner tjener 6 mio. kr. pr. billede på Instagram!

Kylie Jenner er god for 900 millioner dollars, og den svimlende formue bliver hjulpet godt på vej af de sociale medier. Kylie Jenner tjener således 6 millioner kroner per foto, som hun smider på Instagram
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kylie-jenner-11072018.jpg
 Foto: All Over Press

Det er ingen hemmelighed, at der er penge i de sociale medier – rigtig mange penge.

Og særligt én person er ualmindelig god til at tjene penge på de sociale medier, nemlig det yngste medlem af Kardashian-klanen.

Kylie Jenner, 20, tjener således svimlende 6 millioner kroner per foto, som hun smider på Instagram.

Det skriver det norske medie e24.no, som har gennemgået en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Hopper HQ.

Kylie Jenner har 110 millioner følgere på Instagram og tjener ifølge undersøgelsen de fleste penge på at reklamere for sit kosmetikfirma 'Kylie Cosmetics', som hun er eneejer af.

Det er også kosmetikfirmaet, der har været den helt store drivkraft i forhold til at gøre Kylie Jenner stenrig.

Kylie fylder først 21 år i august, men er ifølge finansmagasinet Forbes, der regnes for en troværdig kilde i den henseende, i en alder af 20 år god for værdier til den svimlende sum af 900 millioner dollars.

Det er en formue, som hun har opbygget på bare tre år.

800 millioner dollars af hendes formue stammer fra hendes kosmetikfirma 'Kylie Cosmetics', som hun er eneejer af.

Firmaet begyndte i det små for to år siden med at sælge et læbestift-sæt til 29 dollars, og resten er - som man siger - historie.

Udover værdien af 'Kylie Cosmetics' har Kylie Jenner tjent omkring 100 millioner dollars på diverse TV-programmer og på store sponsoraftaler med blandt andet Puma.

Hendes formue på 900 millioner dollars gør Kylie til den yngste person, der nogensinde har optrådt på Forbes' liste over verdens rigeste kvinder med selvskabte formuer.

Facebookstifteren Mark Zuckerberg var 23 år og den hidtil yngste, da hans formue passerede en milliard dollars.

Men Kylie Jenner kan ikke undgå at passere Zuckerberg, inden hun fylder 23, og hun bliver dermed den yngste person i historien, der selv har tjent/skabt værdier for en milliard dollars.

Til sammenligning opgør Forbes Kylies halvsøster Kim Kardashian Wests formue til 'sølle' 350 millioner dollars.

Kylie Jenner fylder 19 år - Hendes mest sexede looks

Sponsoreret indhold