Hollywood13. marts 2018

Kylie Jenner afslører: Så meget tog jeg på under graviditeten

Mandag kunne Kylie Jenners fans spørge hende om alt på Twitter, og det gjorde de
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08996743.jpg
 Foto: Instagram/Kylie Jenner

Den nybagte mor Kylie Jenner valgte mandag at afholde en såkaldt Q&A på Twitter.

Her kunne hendes fans spørge hende om alt mellem himmel og jord og være heldige at få et svar fra 21-årige Jenner, der blev bombaderet med spørgsmål af sine knap 25 millioner følgere.

Hun besvarede primært spørgsmål om graviditeten og sin omkring seks uger gamle datter.

Hun fortalte blandt andet, at hun tog 40 pund på under sin graviditet, hvilket svarer til omkring 18 kilo. Det skriver E!.

Men af en eller andet grund har Kylie Jenner efterfølgende slettet tweetet. Mediet nåede dog at dokumentere hendes tweet.

En del brugere pointere, at hun er sluppet billigt, da mange kvinder tager langt flere kilo på under en graviditet.

Der er også en bruger, der spørger, om Kylie forventede at få en dreng eller en pige, hvortil hun svarer:

- Vi troede, vi skulle have en dreng! Jeg var så overrasket, skriver hun.

Kylie Jenner afslørede selv, at hun havde fået en datter i starten af april.

Der havde længe været spekulationer om, at hun var gravid, og de fleste havde da også gættet det.

Men Kylie holdt mund indtil det sidste, og først efter datterens fødsels skrev hun på Instagram, at hun var blevet mor.

- Min smukke og sunde pige meldte sin ankomst 1. februar, og jeg kunne simpelthen ikke vente med at dele denne velsignelse, skrev hun blandt andet i oplsaget.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Men hun kom også med en forklaring på, hvorfor hun ikke havde bekræftet graviditeten.

- Min graviditet valgte jeg ikke at dele med verden. Jeg vidste, at jeg blev nødt til at forberede mig på denne rolle for livet på den mest positive, stressfrie og sunde måde, jeg ved.

- Jeg vidste, at mit barn ville føle alt stress og alle følelser, så jeg valgte at gøre det på den her måde for vores lille liv og vores lykke, skrev hun.

Se billeder af Kylie Jenner herunder:

Første billeder af gravid Kylie Jenner - november 2017

Sponsoreret indhold