Hollywood11. november 2015

Khloé Kardashian reddet fra rehab

Khloé Kardashian kan takke sin søster Kourtney for at være sluppet for at komme på afvænning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khloe-kardashian-reddet-fra-rehab.jpg
 Foto: All Over

Meget kan man sige om Kardashian-søstrene, men de er der for hinanden. Det viser den seneste tids hændelser, hvor det meste af familien rejser i pendulfart mellem deres arbejdsopgaver og hospitalet, hvor Khloé Kardashians eks men stadig ægtemand, Lamar Odom, er indlagt.

Også tidligere har realitysøstrene hjulpet hinanden, når der har været brug for det. Det fortæller Khloé Kardashian i bogen "Strong Looks Better Naked", hvor hun blandt andet afslører, at hendes storesøster Kourtney Kardashian reddede hende fra at komme på afvænning, da hun gik igennem en svær tid.

Det var i 2003, efter Khloés far, Robert Kardashian, gik bort, og stjernen reagerede ved at feste amok.

- Jeg var 19 på det tidspunkt, og det er en underdrivelse at sige, at jeg var dårlig til at håndtere hans død, skriver Khloé Kardashian ifølge Female First.

- Jeg tog ikke stoffer, men jeg druknede virkelig mine sorger i druk, og festeriet løb hurtigt ud af kontrol. Jeg var mindreårig og opførte mig hensynsløst på klubber og til privatfester.

https://imgix.seoghoer.dk/khloe-kardashian-bog.jpg
 Foto: All Over

Khloé Kardashian har fyldt sin nye bog med ærlige afsløringer fra sit liv. Foto: All Over

Heldigvis for Khloé fik hun hjælp fra Kourtney Kardashian, der hjalp hende ud af drukmareridtet. Det gjorde hun ved at give sin lillesøster et job i familiens butik Dash, der sælger tøj og accessories.

- I den periode blev jeg klar over, hvor let det er at bælle alkohol hele tiden ... På billeder, jeg ser fra dengang, er jeg så oppustet, og jeg ligner en på 45, fortæller Khloé Kardashian, der altså med nød og næppe slap fra et ophold på afvænningsklinik.

- Jeg kom ikke i rehab ... fordi Kourtney satte foden i jorden og tvang mig til at tage kontrol over mit liv, men jeg var nok tæt på, siger stjernen.

https://imgix.seoghoer.dk/kourtney-og-khloe-kardashian.jpg
 Foto: All Over

Kourtney er den ældste af Kardashian-søstrene, og hun har tit det forkromede overblik over situationen. Her er hun og Khloé fotograferet til lillesøster Kendall Jenners 20 års fødselsdag i starten af måneden. Foto: All Over

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold