Hollywood5. januar 2017

Khloé: Jeg er mere lykkelig, end jeg har været i mange år

"KoKo" har fundet lykken. Både privat og professionelt.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/p_7.08306653_0.jpg
 Foto: All Over

Kims ægteskab til Kanye ligger i ruiner, Kourtney har stadig svært ved at finde melodien med Scott, Rob kæmper mod fedtet og for at bevare sit forhold til Chyna og dermed sin nyfødte datter, Dream.

Midt i al ulykken står Khloé og skinner som en diamant.

Hun er både lykkelig privat og professionelt.

- Her et par dage inde i 2017, føler jeg mig helt klar, og jeg er mere lykkelig, end jeg har været i mange år, skriver Khloé i en slags nytårstale på sit website, khloéwithak.com.

Og det var ikke altid givet fra begyndelsen. Khloé stod altid i skyggen af sine søstre, og blev kaldt "hende den tykke". Hendes ægtesskab med Lamar Odom var bestemt heller ingen succes, i 2016 fik hun endelig gennemført en skilsmisse.

Nu er alting vendt 180 grader. Om få uger har hendes nye TV-show premiere: "Revenge Body", hedder det, og i programmet vil hun hjælpe andre med at overkomme deres personlige problemer ved hjælp af kost og træning. På hjemmefronten er hun også lykkelig i sit forhold til basket-stjernen, Tristan Thomson, som i følge ryger allerede har friet.

- Det er en fantastisk følelse at være lykkelig igen. Jeg har en indre ro, som jeg ikke husker, jeg tidligere har haft. At bevare denne følelse er mit største mål i 2017, skriver den 32-årige Kardashian-babe.

Hendes nye lykke får dog en konsekvens for fans'ne. "KoKo" vil gerne være mere privat i det kommende år.

- Jeg har fjernet mig selv en smule. Der er sket så meget lort i min familie det seneste år, og jeg har fjernet mig lidt fra de sociale medier. Det er okay for mig, at nogle folk stadig deler fra deres liv, men jeg har lært fra mine fejl, lyder den indirekte kritik af Kim.

- Jeg vil stadig kunne dele ud af mit liv, men jeg vil være mere privat. Jeg tænker, at det et modenhedstegn. Jeg ønsker jer alle et godt nytår, skriver hun i talen.

"Revenge Body" med Khloé kan streames fra den 12. januar.

Se flere lækre billeder af "KoKo" her:

God røv, Khloé

Sponsoreret indhold