Hollywood19. april 2018

Khloé: Det er godt at have søstre i denne tid

Khloé Kardashian er lykkelig for, at hun kan trække på sine søstre, hvis hun har spørgsmål til rollen som mor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.5231441dv.jpg
 Foto: All Over Press

Khloé Kardashian er lykkelig for, at flere af hendes søstre har prøvet moderrollen før hende.

Så har hun nemlig nogen, som hun kan spørge til råds, hvis hun har brug for hjælp.

- Det er så beroligende, at jeg kan spørge mine søstre om alt, der måtte dukke op, skriver Khloé i et nyt blogindlæg på sin hjemmeside.

Khloé er netop blevet mor for første gang til datteren True Thompson.

Både Kim, Kourtney og Kylie har alle børn, og det er altså dem, som Khloé kan trække på, når hun har brug for hjælp til sin nye rolle som mor.

- Mine søstre er alle fantastisk mødre. Jeg kan ikke præcis sige, hvilke råd og færdigheder, jeg vil tage til mig fra dem, men jeg kommer til at være inspireret af, hvordan de kan håndtere det hele. Jeg håber det også bliver let for mig, skriver Khloé.

Hun indrømmer dog samtidig, at hun nogle gange har svært ved at tage imod råd.

- Bare ved at have observeret dem som mødre, har jeg lært en masse, skriver hun ligeledes.

Khloé Kardashian blev mor for første gang i sidste uge.

Indtil videre, har vi ikke fået lov til at se et billede af datteren, men Khloé gik på Instagram, da hun forleden skulle fortælle, hvilket navn datteren havde fået.

- Vores lille pige, True Thompson, har fuldstændig stjålet vores hjerter og overvældet os med KÆRLIGHED. Sikke en velsignelse at byde denne lille engel velkommen til familien. Mor og far elsker dig, True!, skrev Khloé Kardashian på sin Instagram.

Den nybagte mor delte altså ikke et billede af sin datter, men hun viste et udpluk af de mange gaver, såsom blomster, balloner og bamser, som den lille familie har modtaget den seneste tid.

sin hjemmeside afslørede Khloé, at datteren vejede 3090 gr og 53 cm lang, da hun kom til verden.

Det er Khloé Kardashians første barn, mens Tristan Thompson har sønnen Prince Oliver på 16 måneder fra et tidligere forhold.

Det betyder navnet

True Thompson er allerede at finde på Instagram, hvor hun lynhurtigt har fået tusindvis af følgere.

Det var Kris Jenner, der afslørede, at True havde fået sin egen Instagram-profil tidligere på ugen.

Det gjorde hun, da hun lagde et billede på Instagram, hvor hun samtidig taggede det lille barnebarns Instagram-profil.

- Jeg er så stolt af at sige goddag til mit lille barnebarn True. Fun Fact... Min bedstefars navn på min fars side var True Otis Houghton. Min fars navn var Robert True Houghton. Så jeg er så glad for, at Khloé har givet sin datter navnet True, skrev Kris Jenner til et billede af en masse lyserøde balloner.

Far var utro

Kort før lille True kom til verden blev farmand Tristan Thompson taget i at være Khloé Kardashian utro adskillige gange, mens hun var gravid.

Tilbage i oktober, hvor Khloé var tre måneder henne, hyggede han sig med to kvinder på en natklub i Washington D.C. - episoden blev fanget på video.

Den 7. april, mindre end en uge før Khloé fødte, gik han ind på et hotel i New York City med en kvinde, der er blevet identificeret til at være Lani Blair, og de forlod først hotellet dagen efter.

Få dage efter Khloé havde født, kom det også frem, at 27-årige Tristan Thompson angiveligt også var utro med en Khloé-klon i adskillige måneder.

Khloé Kardashian har indtil videre ikke kommenteret kærestens utroskab.

Sponsoreret indhold