Hollywood28. januar 2018

Katy Perry og Robert Pattinson snaver på restaurant

Sangeren og skuespilleren er blevet set i hed nærkontakt på en restaurant i Los Angeles
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/katy-perry-robert-pattinson.jpg
 Foto: All Over Press

"I kissed a girl, and I liked it", synger Katy Perry i en af sine hitsange, men hvis man skal tro det seneste rygte, så er det ikke en pige, den 33-årige sanger deler mundvand med.

Øjenvidner fortæller til gossipsitet Wonderwall, at Katy Perry for nylig snavede med Robert Pattinson, 31, på en restaurant i Los Angeles.

Ifølge kilder kyssede de to stjerner, da de fredag aften var ude med en flok venner og spiste middag på Taix French Restaurant i Los Angeles.

- De snavede, fortæller vidnet til Wonderwall, der tilføjer, at dømt ud fra deres opførsel, så var de "helt sikkert et par".

"Roar"-sangeren og "Twilight"-stjernen har været venner i mange år og har tidligere nægtet, at der skulle være romantiske følelser mellem dem.

- Han er min kammerat, jeg er som hans storesøster, fortalte Katy Perry til britisk Elle tilbage i 2013.

- Vi hænger bare ud. Den anden dag, sagde jeg: "En af de ting, jeg er mest stolt af, er, at jeg ikke har været i seng med dig, Robert." Og det er sandt, forsikrede sangeren dengang.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/7.03886254.jpg
 Foto: All Over Press

Katy Perry og Robert Pattinson til Björk-koncert tilbage i 2013. Foto: All Over Press

I efteråret kom det frem, at Robert Pattinson havde brudt sin forlovelse med sangeren FKA twigs, og ifølge E! har skuespilleren søgt trøst hos Katy Perry.

Det kom blandt andet til udtryk, da de i sommeren 2017 blev set sammen på en restaurant i Los Angeles.

- Katy og Robert var hele tiden ekstremt kærlige på Sunset Tower, fortalte et øjenvidne dengang til E!

- Hun lagde sit hoved på hans skulder, og Robert havde sin arm om hende ved bordet. Katy blev ved med at stirre på Robert, mens hun smilte og lo. Det så ud som om, de var på date, tilføjer kilden.

Robert Pattinson begyndte at date FKA twigs tilbage i 2014, og efter kun syv måneder sammen blev de forlovet.

Allerede i 2016 begyndte om et brud mellem de to at svirre, og da parret ikke blev fotograferet sammen siden maj 2017, og da FKA twigs efterfølgende var til modeuge i London uden sin forlovelsesring på, tog rygterne til.

Katy Perry har senest dannet par med skuespilleren Orlando Bloom, men de har været meget on/off.

Se, da Katy Perry festede i København i december 2017:

Katy Perry festede i København 23. december 2017

Sponsoreret indhold