Hollywood24. december 2017

Katy Perry julefestede i København

Den amerikanske stjernesangerinde Katy Perry gæstede København midt i juleræset og festede natten lang. Se alle billederne lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/katy_til_facebook_roed.png
 (Foto: SE og HØR/Michella Meier)

København fik i nat fornemt julebesøg – og det var altså ikke af julemanden.

Selveste Katheryn Elizabeth Hudson, bedre kendt som Katy Perry, gæstede således den danske hovedstad midt i juleræset – og hun var i det festlige hjørne.

Det 33-årige ”Roar”-sangerinde festede således det meste af natten på både Palæ Bar, Victor og Lussi.

Hun begyndte festlighederne på Palæ Bar, der ligger i Adelgade i det indre København.

Her fortalte hun SE og HØRs udsendte journalist, at hun var på "bar hopping", og at turen herefter gik til våde Victor, Lusso og champagnebaren Balthazar - tre eksklusive barer i København, der ligger tæt på hotel d'Angleterre.

Du kan se alle billederne i galleriet nederst i denne artikel.

Den populære sangerinde har tidligere dannet par med ”Ringenes Herre”-skuespilleren Orlando Bloom, men har også tidligere fortalt åbent som sin lesbiske fortid.

Det fortalte hun tilbage i marts.

- For at være helt ærlig så gjorde jeg mere end det (kyssede en pige, red.), sagde hun dengang til pressen.

- Men jeg havde svært ved at forene det med mit liv. Jeg gik i ungdomsgrupper, hvor man støttede homoseksuel omvending. Men jeg vidste, at jeg var nysgerrig, og jeg vidste, at seksualitet ikke er sort og hvidt, fortsatte hun.

Det er snart ti år siden, at Katy Perry blev verdenskendt med hittet, "I kissed a girl". Sangen udkom i 2008.

Se alle billederne af Katy Perry, der julefester i København i galleriet herunder:

Katy Perry festede i København 23. december 2017

Sponsoreret indhold