Hollywood30. juli 2018

Khloé Kardashian: Jeg ville gerne have haft en dreng

Khloé Kardashian ville til at starte med hellere have haft en søn end en datter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.03866293.jpg
 Foto: All Over Press

Den 12. april blev Khloé Kardashian, 34, mor til datteren True Thompson, og i en række nye tweets afslører realitystjernen, at hun hellere ville have haft en dreng end en pige.

- Jeg ønskede mig brændende at få en dreng, fordi Mason (hendes nevø, Kourtney Kardashians ældste søn, red.) er så tætte. Jeg elsker vores bånd, skriver Khloé Kardashian på sin Twitter-profil.

- Jeg var sikker på, jeg skulle have en dreng, men Gud velsignede mig med min dyrebare True, og nu ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle gøre med en dreng, tilføjer hun.

- True har gjort mig mere sød og blid. Gud giver dig, hvad du har brug for, skriver hun om det at få en pige i stedet for en dreng.

Artiklen fortsætter under tweetet.

Artiklen fortsætter under billedet.

For nylig afslørede Khloé Kardashian, hvor meget hun havde tabt sig, efter hun for tre måneder siden fødte datteren True.

Det er lidt over tre måneder siden, at Khloé Kardashian blev mor til datteren True.

Og selv om hun ikke havde gjort noget ekstraordinært for at smide kiloene, så var de alligevel begyndt at rasle af hende.

Det afslørede Khloé på sin blog.

- Efter jeg fødte True, har jeg ikke puttet noget pres på mig selv for at tabe de ekstra kilo. Jeg ville bare gerne tilbage til min normale rutine fra før, jeg blev gravid, hvor jeg trænede fem til seks gange om ugen, fortalte Khloé på bloggen.

Hun afslørede samtidig, at hun havde tabt 15 kilo, siden hun blev mor for første gang.

- True blev tre måneder den 12. juli, og jeg har ærligt talt ikke givet mig selv et tal, jeg ville tabe mig på det her tidspunkt, specielt fordi jeg ikke havde mulighed for at træne de første seks uger. Men siden fødslen, har jeg tabt 33 pund(15 kilo, red.). Jeg er overrasket over, at jeg har tabt så meget vægt så hurtigt, skrev Khloé.

På Khloés billeder på Instagram kunne man også se, at hun var godt på vej tilbage til sin oprindelige form.

Artiklen fortsætter efter billedet

Et af de helt store samtaleemner under Khloé Kardashians graviditet var, at kæresten Tristan Thompson havde været hende utro op til flere gange.

Tilbage i oktober, hvor Khloé var tre måneder henne, hyggede han sig med to kvinder på en natklub i Washington D.C. - episoden blev fanget på video.

Den 7. april, mindre end en uge før Khloé fødte, gik han ind på et hotel i New York City med en kvinde, der er blevet identificeret til at være Lani Blair, og de forlod først hotellet dagen efter.

Få dage efter Khloé havde født, kom det også frem, at 27-årige Tristan Thompson angiveligt også var utro med en Khloé-klon i adskillige måneder.

Khloé har dog efterfølgende tilgivet Tristan, og i dag bor de sammen i Los Angeles.

Sponsoreret indhold