Hollywood9. oktober 2018

Han kan også i virkeligheden: Jamie Dornan skal være far igen

Jamie Dornan skal være far til sit tredje barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jamie-dornan-09102018.jpg
 Foto: Mega
Det er ikke kun på film, at "Fifty Shades of Grey"-stjernen, Jamie Dornan, formår at charmere kvinderne og lokke dem til en hyrdetime.
Den evne praktiserer han også i virkeligheden, og derfor skal han nu være far igen. Hans hustru, den 36-årige skuespiller og musiker Amelia Warner, venter parrets tredje barn.
Det afslører Jamie Dornans agent over for magasinet PEOPLE. Jamie Dornan og Amelia Warner blev gift i 2013 og har døtrene Elva (2) og Dulcie (4), som nu kan se frem til at få en lillesøster eller lillebror.
Jamie Dornan har i et interview med Sunday Times talt varmt om sin glæde ved faderrollen. - At være far er det bedste i verden. Jeg føler et stort ansvar for at forsørge mine børn, og jeg er vild med det. At gøre mine børn glade er en stor drivkraft for både min hustru og jeg, siger Jamie Dornan.
Det irske sexsymbol hævder, at hans parforhold med Amelia er noget nær perfekt, og at de kun har været oppe at skændes for alvor en enkelt gang. – Vi kan som alle andre forældrepar blive frustrerede, når vi for eksempel er ude at rejse med børnene, men vi har aldrig ladet det koge over og kommet op i det røde felt og gjort tingene større end de er. Vi kender par, som ender med at kaste med tallerkenerne, men det gør vi ikke - tallerkener er dyre, siger Jamie Dornan med et smil på læben til Sunday Times.
Han var blandt andet med i "Marie Antoinette" og TV-serien "Once Upon a Time" før han nærmest ved et tilfælde landede rollen som Christian Grey i "Fifty Shades"-filmene, efter at Charlie Hunnam trak sig. Jamie Dornan er også kendt fra krimiserien "The Fall", hvor han spiller over for den tidligere "X Files"-stjerne Gillian Anderson.

Sponsoreret indhold