Hollywood9. januar 2018

Hør sangen her: Jamie Dornan synger på "Fifty Shades Freed"-soundtrack

Jamie Dornan er en mand med mange talenter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/30.3686137.jpg
 Foto: All Over Press

Han er lækker. Han er en karismatisk skuespiller. Og så kan han sørme også synge.

Jamie Dornan, 35, der spiller Christian Grey i "Fifty Shades"-filmene kommer med noget af en overraskelse: På soundtracket til den sidste "Fifty Shades"-film, "Fifty Shades Freed", synger den irske hottie en sang ved navn "Maybe I'm Amazed". Det kan E! Online fortælle.

"Maybe I''m Amazed" er en stille, følsom sang, hvor klaverspil og Jamie Dornans dybe, lidt hæse røst er i fokus.

Lyt til sangen nederst i artiklen.

På soundtracket til "Fifty Shades of Freed" finder vi også titelsangen "For You", der bliver fremført af Liam Payne og Rita Ora. Desuden figurerer navne som Jessie J, Sia og Hailee Steinfeld på tracklisten.

"Fifty Shades Freed" har været færdigindspillet i mere end halvandet år.

Dakota Johnson og Jamie Dornan afsluttede nemlig optagelserne til filmen i Paris sidste sommer. Og noget tyder på, at filmens mange fans har noget at glæde sig til. Da traileren til den nye film fik premiere tidligere i år, blev den lynhurtigt set af flere millioner fans verden over.

"Fifty Shades"-trilogien er da også en ekstremt indtjenende serie.

Alene de to første film har inkasseret 6 milliarder, så man må sige, at forfatteren bag bøgerne E. L. James har fundet et særligt efterspurgt emne blandt kvinder.

Bøgerne oversat til 52 sprog og er solgt i mere end 125 millioner eksemplarer. Den nye film har premiere 8. februar verden over, og forsalget er skudt i gang i dag. Lyt til Jamie Dornans sang her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Se en masse billeder fra indspilningerne af "Fifty Shades Freed" i galleriet:

Endnu flere billeder fra "Fifty Shades"-optagelserne

Sponsoreret indhold