Hollywood9. juli 2017

James Corden og konen venter deres tredje barn

Den populære TV-vært James Corden og konen Julia Carey venter ifølge britisk medie deres tredje barn, som efter planen kommer til verden til jul. I forvejen har parret 6-årige Max og 2-årige Carey
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.8779847ap.jpg
 (Foto: All Over)

Julen 2017 bliver efter alt at dømme ekstra sød for TV-vært James Corden og hans kone Julia Carey.

Parret venter således barn nummer tre, og den lille ny melder sin ankomst i netop decembermåned.

Det bekræfter en repræsentant for den britiske TV-vært overfor det britiske medie Mirror lørdag aften.

James Corden og konen er i forvejen forældre til 6-årige Max og 2-årige Carey.

38-årige James Corden har tidligere fortalt om, hvordan det er at være far.

- Hvad jeg virkelig nyder er, at når du får dit første barn, tror du, at du bare får en baby. Men det gør du ikke. Du får en hel person, som får sine egne holdninger, meninger og historier. Én som vil få dig til at grine og græde, og én som vil blive hovedpersonen i dit liv.

James Corden og Julia Carey har dannet par siden 2010, og i 2012 sagde de ”ja” til hinanden ved et ekstravagant bryllup, der ifølge det britiske medie kostede over 2.000.000 kroner.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08275855.jpg
 (Foto: All Over)

James Corden sammen med sin hustru Julia Carey og parrets to børn. Foto: All Over

Bryllupsregningen har formentlig ikke været svær at betale – 38-årige James Corden har nemlig tjent styrtende med penge, siden at han begyndte sin stjernekarriere i 2007. Her blev James Corden for alvor kendt i England for sin hitserie på TV, Gavin og Stacey.

Verdensberømmelse kom for alvor i marts 2015, da han erstattede Craig Ferguson som vært på The Late Late Show.

Her introducerede han TV-seerne for et nyt koncept kaldet Carpool Karaoke, hvor han inviterede kendte mennesker med på en køretur, der kommer til at indeholde lige dele musik og fis.

På en af køreturene havde han for eksempel besøg af Jennifer Lopez - køreturen endte med, at James Corden sendte en halvlummer SMS til selveste Leonardo DiCaprio... og den verdenskendte skuespiller ventede ikke længe med at svare. Du kan se eller gense det sjove øjeblik lige her.

Kæmpestjerner som blandt andre Mariah Carey, Chris Martin, Adele, Justin Bieber og Elton John er blot et lille udpluk af de mange kendte, der har været med James Corden på køretur.

Du kan se billeder af James Corden, hans hustru og parrets to børn i galleriet herunder:

James Corden (billeder af ham sammen med familien)

Sponsoreret indhold