Hollywood7. juni 2017

Ed Sheeran gæster carpool karaoke… og det er genialt!

Den britiske charme-fyr Ed Sheeran er den seneste kendis til at gæste James Cordens Carpool Karaoke. Og det er der naturligvis kommet en genial video ud af… du kan se den lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ed_front.jpg
 Foto: YouTube

Er du én af dem, der ikke kan få nok af den britiske charmefyr Ed Sheeran?

Ja, så er der god grund til at bruge 13 minutter på at se denne video.

For nylig gæstede den 26-årige ”Castle on the Hill”-sanger nemlig den britiske TV-vært James Corden. Og Ed Sheeran takkede selvfølgelig ja til at medvirke i TV-værtens vel nok mest populære indslag: Carpool Karaoke.

Du kan se hele den sjove video nederst i artiklen.

Undervejs på køreturen bliver der naturligvis skrålet med på op til flere af Ed Sheerans mange hits. Og så går Ed Sheeran og James Corden heller ikke af vejen for at give den gas til både Justin Bieber og One Direction.

Undervejs beviser den rødhårede sanger, at han er en sand mester i at have MANGE bolsjer i munden. Han afslører også, at han for nylig ramte Justin Bieber i hovedet med en golfkølle (!?!), og så fortæller Ed Sheeran også, at han er overbevist om, at Gud gav ham sit musikalske talent, fordi han ellers ikke ville få sex.

Du kan se hele videoen herunder:

Sponsoreret indhold