Hollywood1. december 2018

Slipper for retten: Indgår forlig om forældremyndigheden

Brad Pitt og Angelina Jolie skulle have været i retten i næste uge, men den tur er nu aflyst, efter at det tidligere ægtepar har indgået forlig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega303259_003.jpg
 Foto: MEGA

Det var meningen, at Angelina Jolie, 43, og Brad Pitt, 54, den 4. december skulle mødes i retten i Los Angeles for at få afgjort, hvordan forældremyndigheden over deres seks børn skulle fordeles.

Men den tur er nu blevet aflyst.

Parret har nemlig fundet en løsning uden om retten, og derfor er turen foran en dommer aflyst.

Det skriver E!News.

- En aftale blev indgået for flere uger siden, og den er blevet underskrevet af begge parter og en dommer. Aftalen er baseret på anbefalingerne fra myndighederne, og den eliminerer behovet for en retssag. Aftalens detaljer er fortrolige for at beskytte børnene, skriver Angelina Jolies advokat Samantha Bley DeJean i en pressemeddelelse.

Det tidligere ægtepar har altså formået at finde en aftale, der inkluderer alle seks børn. 17-årige Maddox Jolie-Pitt, 15-årige Pax Jolie-Pitt, 13-årige Zahara Jolie Pitt, 12-årige Shiloh Jolie-Pitt og tvillingerne Knox og Vivienne Jolie-Pitt, der er 10 år gamle.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega155377_001.jpg
 Foto: MEGA

Angelina Jolie med sine seks børn i Paris tidligere på året. (Foto; MEGA)

Det var i efteråret 2016, at "Brangelina", som de kaldes, meddelte, at de skulle skilles.

Ifølge TMZ begærede Angelina Jolie skilsmisse den 15. september på grund af "uforenelige forskelligheder", og at skilsmissen skulle gennemføres "af hensyn til familien".

Derudover kunne mediet fortælle, at Angelina Jolie også anklagede sin mand for at have både et hash- og alkoholmisbrug, og at hun i efter en episode ”fik nok” og tog beslutningen om at søge om skilsmisse fra Brad Pitt.

Episoden, der fik bægeret til at flyde over, var på et privatfly, hvor parrets ældste søn Maddox angiveligt kom i håndgemæng med Brad Pitt.

Hverken Brad Pitt eller Angelina Jolie har siden vist sig officielt med en ny kærlighed.

Parret begyndte at date i 2005, da de mødte hinanden under indspilningerne til "Mr. and Mrs. Smith". De blev gift i 2014 i romantiske omgivelser i Chateau Miraval i Frankrig.

Begge skuespillere har spillet med i flere store Hollywood-film, og det var altså også under optagelserne til en film, ”Mr. & Mrs. Smith”, at parret mødte hinanden. Brad Pitt og Angelina Jolie har senest spillet overfor hinanden i filmen ”By the Sea” fra 2015. Den handler om et par i krise, der forsøger at genfinde hinanden på et hotel i Frankrig.

Angelina Jolie er foruden sin skuespilkarriere også kendt for sit humanitære arbejde. Hun er blandt andet ambassadør for FN's Flygtningehøjkommissariat, og så sent som i denne måned besøgte hun en flygtningelejr i Jordan.

Den 43-årige skuespiller er også aktiv i kampen mod kræft - blandt andet på grund af sin egen historie. For nogle år siden fik Angelina Jolie fjernet begge bryster, æggestokkene og æggelederen, fordi hun havde en forhøjet risiko for at udvikle kræft. Både hendes mor og bedstemor er død af en meget aggressiv kræfttype.

Denne skilsmisse bliver den tredje for Angelina Jolie, som tidligere har været gift med skuespiller Johnny Lee Miller og Billy Bob Thornton. Det er Brad Pitts anden skilsmisse. "Fight Club"-skuespilleren var gift med "Venner"-skuespilleren Jennifer Aniston, da han mødte Angelina Jolie under indspilningerne til "Mr. and Mrs. Smith".

Sponsoreret indhold