Hollywood-stjernerne afslører: Sådan er sex på film

Det er ikke altid lige fedt at lave lagengymnastik, når det skal på film. Her er nogle af skuespillernes oplevelser.
Det ser så herlig ud på det store lærred, når der er gang i svedige sexscener. Men det er altså ikke altid, at det er så sexet, som der ser ud til.
Det kan for eksempel godt være, at mange drømmer om en hed nat med Leonardo DiCaprio - og er noget jaloux på danske Nina Agdal, der deler seng med ham. Men da Margot Robbie skulle lave sexscener med ham i ”The Wolf of Wall Street” ville hun bare have det overstået.
Og selv om Kristen Stewart og Robert Pattinson endda fandt sammen i forbindelse med ”Twilight”, hvor de spillede det forelskede par Bella og Edward, så var Kristen absolut ikke vild med at skulle simulere sex for kameraerne.
Vi har samlet en række skuespillere, som fortæller om deres oplevelser her. Klik igennem galleriet og læs deres historier:
Skuespillerne fortæller om sex på film

Jon Hamm og Kristen Wiig
Jon er en af de få, der egentlig synes, at det er meget sjovt at lave sexscener. I ”Bridesmaids” var det med Kristen Wiig, og det havde han det fint med.
- Det er lidt som at hoppe ud i regnvejret. Der kommer et tidspunkt, hvor man bare tænker ”Okay, det er da egentlig helt fint - fuck det, jeg er våd, men jeg kan ikke blive mere våd, så nu er jeg ligeglad” Så man kan jo lige så godt nyde det, har han sagt til Playboy.

Michael Douglas og Matt Damon
De to spillede sammen i ”Behind the Candelabra”, og Michael Douglas bekymrede sig meget om, hvordan andre ville modtage deres sexscene:
- Det sværeste med en sexscene er, at alle dømmer dig. Jeg ved ikke, hvornår folk sidst har myrdet en eller slået nogen ihjel, men alle har haft sex, og de har sikkert haft det så sent som i morges, så alle har en mening om, hvordan det skal være.

Matt Damon og Michael Douglas

Margot Robbie og Leonardo DiCaprio
I ”The Wolf of Wall Street” spillede de to sammen, og det var Margot Robbies første sexscene nogensinde, så det var en mindeværdig oplevelse… eller? Hun var i hvert fald meget nervøs.
- Man har ikke noget valg. Man fik bare at vide: ”Det er det her du skal gøre”. Man skal bare have det overstået. Jo hurtigere du gør det, jo før er du færdig, sagde hun om scenen til Vanity Fair.

Margot Robbie og Leonardo DiCaprio i filmen.

Jennifer Lawrence og Chris Pratt
De to havde en sexscene i ”Passengers”, og for Chris Pratt var det vigtig at få sin kollega til at føle sig godt tilpas med den intime scene.
- Det er i princip dit job at mindske ubehaget ved det. Man skal sørge for, at der ikke er flere til stede end højst nødvendigt, og man skal sikre sig at den anden person er okay med det hele, har han sagt til People.

Kristen Stewart og Robert Pattinson
Hun var absolut ikke vild med sex foran kameraet, og hun følte pres, da sex mellem Bella og Edward i ”Twilight” skulle være helt vidunderligt.
- Det skulle være enestående og nærmest helt uvirkeligt, dyrisk og bedre sex end du overhovedet kunne forestille dig. Og vi tænkte bare: Hvordan kan vi leve op til det, sagde Kristen til Harper’s Bazar om scenen.