Hollywood5. december 2016

Jennifer Lawrence afslører: Slog næsten en lydmand ihjel

Jennifer Lawrence kom næsten til at slå sin lydmand ihjel, da hendes numse kløede under indspilningen af Hunger Games
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/jl.jpg
 (Foto: All Over Press)

Det er efterhånden de fleste bekendt, at den smukke og populære Hunger Games-skuespillerinde, Jennifer Lawrence, kan være en smule klodset. Det kom blandt andet til syne, da hun i 2013 vandt en Oscar for sin rolle i ”Silver Linings Playbook”. Her snublede hun på vej op ad trappen, hvilket blev et af de store samtaleemner efterfølgende.

Fredag aften var den 26-årige Hollywood-stjerne gæst i ”The Graham Norton Show”, og her kom hun med indrømmelse, om en episode, der nær havde kostet en lydmand livet under indspilningerne til ”Hunger Games”. Alt sammen fordi hendes bagdel kløede.

En del af filmen blev indspillet på Hawaii, hvor Jennifer Lawrence var iklædt en våddragt, der gjorde det svært for den unge hovedrolle at klø sig på ballen. Derfor fandt hun alternative løsninger til, hvordan hun kunne få den irriterende kløe væk. Hun tog en bunke af store sten i brug.

- Oh my god, de var så gode til at klø sig på ballerne, sagde hun således i programmet.

Men det blev en farlig opdagelse for både Jennifer Lawrence selv, og alle omkring hende.

En af stenene rykkede sig nemlig løs under hendes udskejelser, og her stod lydmanden næsten for skud, da den styrtede mod jorden. Hun forklarede selv episoden således:

- En af de sten, jeg kløede min numse på, endte med at rive sig løs. Det var en stor kampesten, og den rullede ned af bjerget, hvor den næsten dræbte vores lydmand. Det var en dramatisk episode, og alle de lokale råbte, at det var forbandelsen. Og jeg stod bare ovre i hjørnet og råbte, at jeg var deres forbandelse. Jeg fik rokket den løs med min bagdel.

Heldigvis endte episode uden skader, og indspilningerne til “Hunger Games” kunne altså fortsætte.

Se mange flere billeder af den smukke skuespillerinde i galleriet herunder:

Lækre Jennifer Lawrence

Sponsoreret indhold