Hollywood8. januar 2018

Har Kendall Jenner fået lavet større læber?

Det var ikke kun Kendall Jenners ekstravagante kjole, der vakte opsigt, da hun natten til mandag gik på den røde løber til Golden Globe Awards 2018
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.25401244.jpg
 Foto: All Over Press

Kendall Jenners kjole fra Giambattista Valli Couture fyldte godt på den røde løber, da hun natten til mandag gik på den røde løber til dette års Golden Globe Awards.

Nu påpeger flere medier - heriblandt Page Six og Life & Style - og hendes mange fans, at den 22-årige models læber også er blevet fyldigere.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/26.03557807.jpg
 Foto: All Over Press

Kendall Jenner på den røde løber til Golden Globe Awards 2018. Foto: All Over Press

Da realitystjernen viste sig på den røde løber, tyede mange af hendes fans til tasterne for at påpege, at modellen havde fået lavet større læber - især hendes overlæbe var markant fyldigere, end den plejer at være.

- Så lige et billede af Kendall Jenner til Golden Globes. Jeg hader at tale om den familie, men nu siger jeg det: Hun har helt sikkert fået lavet sine læber. Det dér kan makeup ikke gøre ved hendes læber, skrev en opmærksom seer på Twitter ifølge Life & Style.

- Kendall plejede at være så smuk, hvorfor skulle hun gå hen og gøre det ved sine læber og få lavet alt det? Nu er hun bare tragisk, lyder det fra en anden Twitter-bruger.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/kendall-laeber.jpg
 Foto: All Over Press

Til venstre er det Kendall Jenner til Golden Globe Awards i januar 2018. Billedet til højre er fra juli 2017. Foto: All Over Press

For nylig florerede der også rygter om, at Kendall Jenner var gravid, men det rygte manede hun i jorden.

Det skete, efter hun lagde et billede på Instagram, der meget hurtigt fik fans til at stille spørgsmålet: "Venter Kendall også en baby?".

Artiklen fortsætter efter billedet

Det var den lille bule på Kendalls mave, der gjorde, at flere fans i kommentarfeltet begyndte at spekulere i, om der var endnu et Kardashian-medlem på vej.

Men allerede kort tid efter, at rygterne var startet, svarede Kendall selv tilbage på rygterne.

- Jeg kan bare godt lide bagels, okay, skrev Kendall på Twitter. Hun havde vedhæftet et link, hvor man kunne læse en af de mange historier, om, at hun skulle være gravid.

Artiklen fortsætter efter tweetet

Kardashian-familien har haft deres vildeste år nogensinde. Det kan du læse om her.

Se alle stjernerne på den røde løber til dette års Golden Globe Awards i galleriet:

Se alle kjolerne til Golden Globe Awards 2018

Sponsoreret indhold