Hollywood20. august 2018

Se klippet her: Gordon Ramsay sagsøgt for TV-snyd

Kendiskokken Gordon Ramsay er blevet sagsøgt af en restaurant i New Orleans, som mener, at kendiskokken fabrikerede scener i det populære TV-show ”Kitchen Nightmares”, hvor restauranten i New Orleans medvirkede
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gordon_ramsay.jpg
 (Foto: All Over)

Kendiskokken Gordon Ramsay er langt fra altid en populær herre, når han toner frem på TV.

Her er han nemlig kendt som en ualmindelig ærlig og rapkæftet kok, der ikke går af vejen for at give restauranter og køkkenchefer verbal skældud i tide og utide.

Nu mener en af disse restauranter dog, at Gordon Ramsay har snydt og fabrikeret scener på TV for at få restauranten til at fremstå dårlig.

Det skriver Daily Mail.

Restauranten Oceana Grill valgte i sidste uge at sagsøge Gordon Ramsay og hans populære TV-program ”Kitchen Nightmares”, hvor han forsøger at hjælpe restauranter i gastronomiske og økonomiske kniber.

Restauranten, som medvirkede i programmet helt tilbage i 2011, mener nemlig, at der er blevet snydt og fabrikeret scener, der får restaurantens hygiejne til at fremstå ualmindelig dårlig.

De pågældende scener, som det handler om, blev i sidste uge delt på ”Kitchen Nightmares” Facebook-side.

I klippet, som du kan se herunder, kan man se, hvordan Gordon Ramsay lugter til en plastikbeholder med rejer, hvorefter han vender sig væk fra kameraet og kaster op ganske dramatisk.

Desuden viste programmet også, hvordan flere gæster sendte retter tilbage til køkkenet i vrede, og hvordan Gordon Ramsay ganske ulækkert fandt hele tre døde mus i en musefælde.

Tilbage i 2011 forsøgte restaurantens advokater at få TV-selskabet til at droppe med at vide episoden. Det skete dog ikke. I stedet blev der dog indgået en aftale, der indebar, at restauranten skulle modtage et beløb svarende til 65.000 danske kroner, hvis nogle af optagelserne ville blive brugt i fremtiden.

Desuden skulle der i et nyt klip tydeligt fremgå, at der ikke var tale om aktuelle køkkenforhold på restauranten i New Orleans.

Og det krav mener restauranten nu er blevet brudt, efter ”Kitchen Nightmares” lagde videoen på deres Facebook-side for nylig.

I sit søgsmål skriver Oceana Grill blandt andet ifølge Daily Mail:

- Optagelserne skildrede ”Oceana” og dets medarbejdere i et åbenlyst falskt og negativt lys, da det fremsatte restauranten som en mislykket, uhygiejnisk og rodet restaurant.

”Kitchen Nightmares” stoppede i 2014 efter syv sæsoner. 60 procent af de medvirkende restauranter endte med at lukke ifølge Daily Mail.

Oceana Grill eksisterer dog stadig.

Det er ikke kun i "Kitchen Nightmares", at Gordon Ramsay har skabt drama. Det samme kan i sandhed siges om dengang, hvor han gæstede det britiske TV-show ”The Nightly Show”. Her var han i studiet for at lave smoothies hos komikeren Frank Skinner.

https://imgix.seoghoer.dk/ramsay.jpg

Gordon Ramsay fik sin hånd "ødelagt" i en blender. Foto: The Nightly Show

Men Gordon Ramsay havde en ganske grusom og blodig spøg i ærmet – han havde nemlig besluttet at skræmme livet af både vært og gæster. Og derfor lod Gordan Ramsay som om, at han fik sin højre hånd ødelagt i blender, der pludselig bliver tændt. - Shit! Fucking hell! Shit!, kan man høre Gordon Ramsay råbe i sekunderne efter, at blenderen tilsyneladende har ødelagt hans hånd godt og grundig. Både vært og publikum ser måbende til, mens personalet iler til for at hjælpe den tilsyneladende hårdt sårede Gordon Ramsay. Du kan se eller gense det blodige klip her.

Sponsoreret indhold