Hollywood26. oktober 2019

Elton John har prøvet alt: Stoffer og selvmordsforsøg

Elton John har nu været clean og ædru i 28 år, men der har været enorme udskejelser i sangerens vilde 72-årige liv.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elton_john_mega_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Sir Elton John har beriget verden med sin musik, sine vilde kostumer og sin velgørenhed. Men han har også set meget dybt i flasker, cocktailglas og sniffet uendelige baner af kokain siden 70'erne. Men han vil ikke anbefale at shoppe efter en kokainrus. Telefonopkaldene bagefter kan blive slemme:

– Som i mit tilfælde blive vækket næste morgen af en telefonopringning med besked om, at jeg har købt en sporvogn. Ikke en legetøjsvogn. En rigtig sporvogn. En sporvogn fra Melbourne, som stemmen i den anden ende af forbindelsen nu underretter mig om, skal sendes fra Australien til Storbritannien, hvor det kun er muligt at aflevere den på min bopæl ved at fire den ned fra to Chinook-helekoptere, skriver sangeren i sin nye biografi "Mig". Han har også købt en fiberglasmodel af en Tyrannosaurus Rex af eks-Beatlen Ringo Starr, og generelt har han en vild samlermani.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/elton_john_politikens_forlag.jpg
 (Foto: Politikens Forlag)

Der bliver ikke sparet på historierne, og der er sandheder for alle pengene i Elton Johns biografi "Mig". (Foto: Politikens Forlag)

Bjerg af piller

Flere gange har Elton John snuppet ekstra mange piller og proklameret, at han ville dø – uden at komme i mål med sin vilje. Engang havde han inviteret sin familie til Hollywood. De spiste frokost, og midt i det hele ville han begå selvmord.

– Jeg rejste mig fra bordet ved siden af swimmingpoolen, gik ovenpå og spiste en masse valium. Så gik jeg nedenunder igen i min badekåbe og bekendtgjorde, at jeg havde taget et bjerg af piller og ville dø. Og så kastede jeg mig i poolen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/elton_performing_in_1974_foto_sam_emerson_-_rocket_entertainment.jpg
 (Foto: Sam Emerson/Rocket Entertainment)

Stoffer, druk og vilde kostumer. Det har været 72 farverige år indtil videre for Elton John. (Foto: Sam Emerson/Rocket Entertainment)

Elton fik dog ikke den ønskede reaktion.

– Min tydeligste erindring er min mormors spinkle stemme. "Åh", sagde hun. (...) "Så kan vi sgu da lige så godt bare tage hjem". Jeg kunne ikke lade være med at grine. Måske var det nøjagtig den reaktion, jeg havde brug for. Jeg håbede på et "Åh, stakkels dig", men fik i stedet et "Hvorfor ter du dig som et røvhul".

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/elton_john_foto_elton_johns_private_billeder_politikens_forlag-.jpg
 (Foto: Elton Johns private billeder/Politikens Forlag)

Han har haft et anspændt forhold til både sin far og sin mor. Men hans mormor har altid haft en stor plads i hans hjerte. Og hun gav ham tørt på, da han ville begå selvmord. (Foto: Elton Johns private billeder/Politikens Forlag)

Der skulle dog meget mere kaos til, før han endelig kom på afvænning.

Ingen stoffer i Danmark

Efter skilsmissen fra konen Renate Blauel i 1988 lå paparazzierne på lur overalt, og Elton flygtede til Puk-studiet ved Randers for at komme væk fra det hele – også stofferne – da han indspillede "Sleeping with the Past".

– I en vis forstand lykkedes det også. Ikke engang jeg kunne finde ud af at score stoffer ude på landet i Danmark. Det var midt om vinteren, iskoldt og fuldstændig mennesketomt; det havde været lettere at finde en kokaindealer på månen.

Til gengæld tog vi hver aften ind til den nærmeste by Randers for at gå på værtshus og forbløffes over danskernes måde at drikke på. Dejlige mennesker, yderst venlige og altid parat til at appellere til min konkurrencementalitet ved at udfordre os til en omgang dart, men når man ser dem med sprut, bliver arven fra de gamle vikinger endog meget tydelig. Jeg burde ikke have forsøgt at holde trit med dem, men også der løb min konkurrencementalitet af med mig. Den lokale spiritus var livstruende – de kaldte den Nordsøolie. Jeg blev relativt vant til at vågne op på gulvet i en andens værelse med tungen klistret til ganen og en fast overbevisning om, at netop dette tilfælde af alkoholforgiftning ville blive skæbnesvangert.

Kendisser bekymrede

Da hans stemme begyndte at drille, smuttede Elton forbi en læge, som kunne fortælle, at han havde cyster på stemmebåndene – og at han skulle stoppe med at ryge pot – og det gjorde han så.

Mange store personligheder som Freddie Mercury og eks-Beatlerne George Harrison og Ringo Starr har prøvet at få Elton på afvænning. Ikke just typer, der selv holdt sig fra stofferne, så det understreger hans vanvidsmisbrug ... Til en fest troede han i en rus for eksempel pludselig, at Bob Dylan var en lurvet garnet, og tilbød ham at få et af sine kostumer på i stedet for det grimme tøj ...

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/elton_john_mega_2.jpg
 (Foto: MEGA)

De var gode venner. Inden sin død i 1991 sørgede Freddie Mercury for en sidste julegave til Elton, mens Queen-sangeren godt vidste, at han ikke selv ville opleve julen. (Foto: MEGA)

Sad i eget bræk

I starten af 90'erne var sangeren sammen med Hugh Williams i Atlanta. De havde begge næsen dybt i kokainsporene, men Hugh ville afvænnes og rådede Elton til det samme ... Det affødte en voldsom reaktion, og Elton tog til London:

– Jeg gemte mig alene i soveværelset i to uger, hvor jeg sniffede kokain og drak whisky. Når jeg en sjælden gang spiste noget, sørgede jeg for at komme til at kaste op umiddelbart efter. Jeg var vågen i flere dage ad gangen og fordrev tiden med porno og stoffer. Jeg lod være med at tage telefonen. Jeg lod være med at lukke op. (...) Jeg gik ikke i bad, jeg tog ikke tøj på. Jeg sad bare og rev den af iført morgenkåbe med mit eget bræk på. Det var ækelt. Hæsligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/elton_john_foto_aller_media.jpg
 (Foto: Aller Media)

Det var Hugh Williams, der havde Eltons hjerte, da han endelig blev indlagt til afvænning. De blev begge clean, men forholdet overlevede ikke. (Foto: Aller Media)

Det kunne ikke fortsætte. Elton ville leve og lod sig indlægge til afvænning. Det var en hård omgang, og virkeligheden slog ham. Han var 43 år og kunne intet:

– Frem for alt var jeg flov. Ikke over at være afhængig, men fordi vi forventedes selv at gøre ting – gøre rent på vores værelser, rede vores senge – som jeg var fuldstændig uvant med. Jeg havde tilladt mig selv at nå derhen, hvor jeg nøjedes med selv at barbere mig og tørre mig i røven og så ellers betale andre for at gøre alt andet. Jeg anede ikke, hvordan man betjente en vaskemaskine.

Overså mandens alkoholisme

Siden 1995 har David Furnish, 56, og Elton været sammen. Sangeren har hjulpet adskillige gennem misbrug. Men han overså tegnene, da hans egen mand blev offer for alkoholismen. Det kulminerede i 2014.

Parret havde skændtes under en turné. David drak derefter og var ikke i stand til at stå op og tage sig af sønnerne. Det fik ham til at lade sig indlægge – og Elton havde dårlig samvittighed over ikke at have spottet det.

Alligevel lykkedes det Elton at komme igennem forløbet. Han fandt sin nuværende mand David Furnish, har to sønner og har været clean og ædru i 28 år.

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/elton_john_mega_3.jpg
 (Foto: MEGA)

Elton John med sin mand David Furnish. Parret blev gift i 2014, men har været sammen siden 1995. (Foto: MEGA)

https://imgix.seoghoer.dk/elton_john_foto_david_furnish.jpg
 (Foto: David Furnish)

Lady Gaga, 33, er gudmor til Elton Johns børn Zachary på otte og Elijah på seks år, som han har med manden David Furnish. De har fået sønnerne via en rugemor i USA. (Foto: David Furnish)

Sponsoreret indhold