Hollywood13. november 2019

Efter vild forvandling: Sharon sender stikpille til Simon

Sharon Osbourne lagde ikke fingre imellem, da hun gav sit besyv på, hvad hun mener om Simon Cowells udseende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-11-13_at_13.50.13.png
 Foto: MEGA

Sharon Osbourne lægger overhovedet ikke fingre imellem, når hun toner frem på skærmen.

Onsdag morgen var tv-personligheden i "Good Morning Britain", hvor hun blev interviewet af Piers Morgan.

Her faldt snakken på ”X Factor”-stjernen Simon Cowell, som det seneste år har tabt sig en del kilo.

Selvom Sharon synes hendes tidligere "X Factor"-kollega er blevet en flot fyr, så er der især to ting, der irriterer stjernen.

- Jeg synes, han ser godt ud. Jeg synes faktisk, han ser helt fantastisk ud. Tænderne er lidt store, og øjet er lidt hængende, men jeg synes, han ser godt ud, lød det fra Sharon Osbourne i "Good Morning Britain" ifølge Daily Mail.

I interviewet fortæller Sharon ikke, om de to tidligere kolleger er blevet uvenner, men de har ihvertfald ikke haft kontakt til hinanden i over 18 måneder.

- Jeg har ikke talt med ham i lang tid. Maj sidste år var sidste gang. Ikke i år, men året før. Så det har været et stykke tid, fortalte Sharon til Piers Morgan.

Sponsoreret indhold