Hollywood17. december 2018

Av! Cristiano Ronaldo får lang fængselsdom

Fodboldstjernen Cristiano Ronaldo er blevet fundet skyldig i skattesnyd og får nu en to år lang fængselsdom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega253139_009.jpg
 Foto: MEGA

Den portugisiske fodboldhelt Cristiano Ronaldo har nu den tvivlsomme ære af at kunne skrive skattesvindler på sit ellers ret imponerende CV.

Målmageren bliver nemlig dømt for skattesvindel for 14,7 millioner Euro, når retssagen løber af stablen den 14. januar næste år.

Det skriver det britiske medie Mirror.

Ronaldo er blevet fundet skyldig i de alvorlige anklager, og det får nu konsekvenser for den 33-årige skarpskyder.

Juventus-stjernen skal samlet betale 18,9 millioner Euro tilbage til det spanske skattevæsen, og han får samtidig en fængselsdom på to år.

Kan stadig spille

Hvis du er kæmpe fan af Cristiano Ronaldo og ikke kan klare tanken om ikke at kunne se ham spille fodbold i to år, så bare rolig.

Dommen, som han først modtager den 14. januar næste år, hvor retsmødet finder sted, er nemlig betinget.

Så hvis den tidligere Real Madrid-topscorer kan holde sig fra at begå ny kriminalitet i Spanien i de to år, så undgår han at skulle sidde bag tremmer.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega274742_001_1.jpg
 Foto: MEGA

Både med og uden fodboldtøj på, gør Cristiano Ronaldo det ret godt (Foto: MEGA)

Dommen for skattesvindel til fodboldhugget kommer på baggrund af, at et skuffeselskab på De Britiske Jomfruøer blev brugt til at at skjule dele af Ronaldos indkomst fra 2011 til 2014, hvor han spillede for den spanske storklub Real Madrid.

Mangler du den perfekte julegave? Lige nu har vi et særligt julegavetilbud, hvor du kan få fem numre af SE og HØR for bare 150 kroner!

Heldigvis for Cristiano Ronaldo og hans klub Juventus er reglerne i Spanien sådan, at domme på to år eller under automatisk bliver gjort betingede, når personen ikke er tidligere straffet.

Så hverken modstandere eller fodboldfans slipper for den hårdtskydende verdensstjerne på fodboldbanen lige foreløbig.

Se billeder af Cristiano Ronaldo og hans kæreste Georgina Rodriguez på Sardinien i galleriet:

Cristiano Ronaldo og Georgina Rodriquez på Sardinien - September 2018

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega274742_001_1.jpg
 Foto: MEGA

Sponsoreret indhold