Britney gør det igen: Ved ikke hvor hun er

Britney Spears indtog Smukfest den 8. august 2018.

Britney Spears indtog Smukfest den 8. august 2018.

Foto: Kaspar Wenstrup

Det er ikke altid lige nemt at være Britney Spears, og slet ikke når hun bliver sendt på en større Europaturné med koncerter hele sommeren.

For anden gang på turnéen fik frk. Spears nemlig den by hun optrådte i galt i halsen. 

Det skete, da hun forleden optrådte i Blackpool i England. 

- Hvad så Birmingham, nåede Britney at råbe ud til publikum, inden hun indså sin fejl.

- Jeg mener Blackpool, råbte hun efterfølgende, skriver DailyMail

Det pinligste ved Britneys lille fejl må være, at hun fra scenen kunne se det velkendte Blackpool Tower, hvor navnet "Blackpool" står tydligt skrevet. 

Til Britneys forsvar skal det dog siges, at hun optrådte i Birmingham dagen før.

Hun var i øvrigt ikke den eneste, der fik byen galt i halsen. Sangeren Pitbull, der var Britneys opvarmning, troede han var i Liverpool. 

Det er ikke første gang på hendes turné, at Britney kludrer rundt i, hvor hun er. 

Da hun tidligere på sommeren optrådte i den britiske badeby Brighton, måtte hun spørge en af sine dansere, hvor hun var henne. 

 
- Hvor er vi?
 
Danseren svarede:
 
- Brigthton Pride.
 
Og selvom det nok var meningen, at den samtale ikke skulle kunne høres, så blev den alligevel opsnappet af sangerens mikrofon, før Britney igen henvendte sig til publikum med et: 
 
- Hva' så, Brighton Pride?!
Britney har haft en travl sommer, der også har sendt hende en tur forbi Danmark. Udover at give koncerter i hele Europa, så har hun også brugt tiden på at se flere storbyer sammen med sønnerne Jayden James og Sean Preston. 
 
Artiklen fortsætter efter billedet
Samtidig med at hun har givet koncerter over det meste af Europa, har hun også skullet bekymre sig om en verserende sag om børnepenge i USA.
 
Allerede i marts kunne SE og HØR fortælle, at Kevin Federline krævede 120.000 kroner mere om måneden i børnebidrag fra Britney, til sønnerne Jayden og Sean, som de fik sammen i 2005 og 2006. Han får i forvejen 125.000 kroner i børnebidrag om måneden, så hvis han får held med at få sine krav igennem, er det næsten en fordobling af det månedlige børnebidrag for Britney.
 
Parret blev gift den 18. september 2004 og skilt igen i 2007 på et tidspunkt, hvor Britney var så langt ude, at Kevin Federline blev tildelt den fulde forældremyndighed over begge sønnerne, men Britney har fra begyndelsen haft jævnligt samvær med sønnerne i en ordning, der tilfredsstiller begge forældres behov.
 
Retsdokumenterne viser også, at Britney i 2017 brugte 2.470.429 kroner på almindeligt forbrug. Det er udgifter til mad, tøj, biografer og forlystelsesparker, der har sendt Britneys forbrug i vejret. 
 
Britney Spears er god for 1,3 milliarder danske kroner.
 
Hun har blandt andet øget sin formue ved hjælp af sit Las Vegas-show "Piece of me". Det menes, at hun har tjent mere end 820 millioner kroner på den lange koncertrække, og det er blandt andet det, der er grunden til, at Kevin nu kan bede om flere penge fra hende. 

Se billeder fra Britneys koncert på årets Smukfest i galleriet herunder

Britney Spears på Smukfest 2018

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close