Britneys koncert-brøler: Hvor er jeg?

Onsdag optræder Britney Spears på Smukfest - lad os håbe, hun til den tid har styr på, hvor hun er...

Onsdag optræder Britney Spears på Smukfest - lad os håbe, hun til den tid har styr på, hvor hun er...

Foto: All Over Press

Britney Spears, 36, rejser for tiden Europa tynd, fordi hun er på "Piece of Me Tour", men de mange koncertstop har nok forvirret popprinsessen en smule. 

Britiske Daily Mail kan fortælle, at Spears ikke helt vidste, hvor hun var, da hun lørdag optrådte til Brighton Pride. 

I den britiske by underholdt hun 57.000 fremmødte tilskuere med sin sang og dans, men hendes geografiske viden imponerede ikke ligefrem. 

Midt i showet blev popsilden i tvivl om, hvilken by hun optrådte i, og hun prøvede ganske diskret at spørge en af sine dansere: 

- Hvor er vi?

Danseren svarede:

- Brigthton Pride.

Og selvom det nok var meningen, at den samtale ikke skulle kunne høres, så blev den alligevel opsnappet af sangerens mikrofon, før Britney igen henvendte sig til publikum med et: 

- Hva' så, Brighton Pride?!

Artiklen fortsætter under billedet. 

Når Britney Spears i denne uge kommer til Danmark, skal hun ikke bekymre sig om det høje danske prisniveau.

Millionerne ruller nemlig ind på popprinsessens konto, det afslører retsdokumenter fra den børnebidragssag, som eksmanden Kevin Federline lige nu kører mod Britney

Entertainment Tonight har fået indblik i retsdokumenterne, og Britney har god grund til at grine hele vejen ned til banken. 

Hun tjener nemlig stadig kassen. 

Svimlende 363.773.055,95 kroner røg ind på popprinsessens konto i 2017, og det er altså derfor, at Kevin Federline gerne vil have et højere børnebidrag fra Britney. 

Allerede i marts kunne SE og HØR fortælle, at Kevin Federline krævede 120.000 kroner mere om måneden i børnebidrag fra Britney, til sønnerne Jayden og Sean, som de fik sammen i 2005 og 2006. Han får i forvejen 125.000 kroner i børnebidrag om måneden, så hvis han får held med at få sine krav igennem, er det næsten en fordobling af det månedlige børnebidrag for Britney.
 
Parret blev gift den 18. september 2004 og skilt igen i 2007 på et tidspunkt, hvor Britney var så langt ude, at Kevin Federline blev tildelt den fulde forældremyndighed over begge sønnerne, men Britney har fra begyndelsen haft jævnligt samvær med sønnerne i en ordning, der tilfredsstiller begge forældres behov.
 
Retsdokumenterne viser også, at Britney i 2017 brugte 2.470.429 kroner på almindeligt forbrug. Det er udgifter til mad, tøj, biografer og forlystelsesparker, der har sendt Britneys forbrug i vejret. 
 
Britney Spears er god for 1,3 milliarder danske kroner.
 
Hun har blandt andet øget sin formue ved hjælp af sit Las Vegas-show "Piece of me". Det menes, at hun har tjent mere end 820 millioner kroner på den lange koncertrække, og det er blandt andet det, der er grunden til, at Kevin nu kan bede om flere penge fra hende. 

Fantastisk tid

Selvom de nu ligger i en twist om penge, så har Kevin Federline tidligere fortalt, hvor vigtig forholdet til Britney var, dengang de var sammen

- Det tidspunkt af mit liv var helt fantastisk. Det var sjovt, vanvittigt og kaotisk med rampelyset, underholdningsbranchen og livsstilen, der fulgte med, har Federline fortalt til US Weekly og afslører, at han faldt Spears' personlighed bag blitz-lysene:
 
- Hvad der virkelig fangede min opmærksomhed, var hendes sydstats-charme og hendes livsværdier. Jeg fik masser opmærksomhed fra hende og så den kærlige kvinde bag alt det andet, fortalte Federline.
 
Britney Spears spiller på årets SmukFest på onsdag den 8. august. 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close