Hollywood19. juni 2018

Har taget 18 kg på: Brandy viser sine kurver frem

Den amerikanske sanger Brandy er ikke plaget af, at hun har taget næsten 20 kg på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.21773238.jpg
 Foto: All Over Press

Den amerikanske sanger Brandy, 39, der i slutningen af 90'erne storhittede med "The Boy Is Mine", har på det seneste taget en del på i vægt, og det har hendes fans på de sociale medier selvfølgelig bemærket.

Artiklen fortsætter under billedet.

På et billede, hvor hun står foran et spejl med en Louis Vuitton-rygsæk på, er det tydeligt at se, at hendes ansigt, lår og arme er blevet mere fyldige. Ifølge Hollywood Life har Brandy taget 18 kg på.

Tilbage i marts opstod der rygter om, at sangeren var gravid, fordi hun havde taget så meget på. Hendes bror Ray J manede dog de rygter i jorden.

- Jeg blev selv nødt til at spørge hende, fordi der var så mange billeder.. Og hun sagde: "Jeg kan li' min vægt". I ved, hun nyder bare sin vægt, fortalte Ray J, der er kendt for at have lavet et sextape med Kim Kardashian, til amerikanske People.

Brandy er ikke den eneste stjerne, der på det seneste har måtte forsvare en heftig vægtøgning.

I april fortalte skuespilleren Anne Hathaway, 35, hvorfor hun pludselig var blevet lidt mere rund i det.

- Jeg har taget på til en filmrolle, og det går godt. Til alle, som vil "fat shame" mig i de kommende måneder, så er det ikke mig, den er gal med, det er dig, skrev Anne Hathaway til en video, hvor hun træner.

Den Oscar-vindende skuespiller tager altså ikke på ved at grovæde pizza og kage, men ved at træne intenst, og det viste hun i videoen, som hun postede på sin Instagram.

Artiklen fortsætter under videoen.

https://imgix.seoghoer.dk/7.09036476.jpg
 Foto: All Over Press

Anne Hathaway fotograferet den 26. marts 2018. Foto: All Over Press

Hathaway, der har sønnen Jonathan på to med sin mand Adam Shulman, har tidligere talt om kropsbevidtshed - især efter man har været gravid og født et barn.

- Der er ingen skam i at tage på i vægt i løbet af graviditeten - eller nogensinde. Der er ingen skam i, at det tager længere tid, end du troede, at tabe vægten igen (hvis du ønsker at tabe det overhovedet), skrev hun til et Instagram-billede, der forestiller et par jeans, som skuespillerinden havde klippet til et par lange shorts.

- Der er ingen skam i til sidst at bryde sammen og lave dine egne shorts, fordi dem fra sidste sommer bare er for korte til denne sommers lår, skrev Anne Hathaway og opfordrede samtidig sine følgere til at elske den krop, de har fået.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Det er ikke første gang, Anne Hathaway har udsat sig selv for en drastisk vægtændring i forbindelse med en filmrolle.

I "Les Misérables" fra 2012, hvor hun spiller den prostituerede Fantine, smed den i forvejen slanke stjerne 11 kg ved at spise to skiver tørret havregrynsmasse om dagen.

Anne Hathaway endte med at høste en Oscar for bedste kvindelige birolle.

https://imgix.seoghoer.dk/10.5885779af.jpg
 Foto: All Over Press

Anne Hathaway spiller en prostitueret, der ligger for døden i "Les Misérables". Foto: All Over Press

Sponsoreret indhold