Hollywood3. juni 2017

Brandy faldt om på fly

Sangerinden blev hastet til hospitalet fredag morgen, da hun var faldet om på et fly
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.21771382.jpg
 Foto: All Over

Weekenden startede dramatisk for sangerinden Brandy, der i al hast måtte blive hentet af en ambulance fredag morgen.

Sangerinden skulle ellers have været med en tidlig morgenafgang fra LAX-lufthavnen i Los Angeles, men det blev det ikke til.

Kort inden start faldt hun nemlig om på flyet. Det skriver People.

Efterfølgende blev den 38-årige sangerinde afhentet i ambulance til det lokale hospital. Hun blev udskrevet igen få timer senere.

- Brandy er blevet udskrevet fra hospitalet, og er nu hjemme for at slappe af. Hun har rejst meget i forbindelse med sin turné og andre offentlige arrangementer. De seneste dage har hun været på mere end 10 langdistanceflyvninger. Hun var i studiet hele natten indtil det var tid til, at hun tog mod lufthavnen for at nå hendes fly klokken 5.45. Den stress, det har medført, har udmattet hende. Hun vil tage en pause de næste par dage, skrev hendes management efterfølgende på Twitter.

Artiklen fortsætter efter tweetet

Hun hittede stort i 90'erne med sangen "The boy is mine" og senere med sange som "Talk about our love" og "Afrodisiac", siden er det ikke meget, vi har hørt til Brandy herhjemme.

Men i USA er hun stadig et navn både i musik, TV, teater og film. Hun har blandt andet spillet Roxie Hart i musicalen Chicago, og været dommer i "America's got talent".

Sponsoreret indhold