
Bikinibillede fik rygter til at svirre – men er Aniston gravid?

- Det er en mirakelbaby! Hun og Justin er ekstatiske!
Det er blandt andet disse ord, man kan læse i spalterne af denne uges InTouch. Det amerikanske ugeblad mener nemlig at vide, at den amerikanske skuespillerinde Jennifer Aniston venter barn sammen med ægtemanden Justin Theroux.
Ugebladet bringer en række billeder, der viser parret i eksotiske omgivelser på Bahamas – og ifølge ugebladet kan den 47-årige ’Venner’-skuespiller ikke skjule sin ”baby-bule” og de lykkelige omstændigheder. Hun skulle angiveligt været flere måneder henne.


Jennifer Aniston og manden i Instagram-drama
Ugebladet har også talt med en kilde ”tæt på parret”, der bekræfter, at der er en lille Aniston/Theroux-baby på vej.
- Hun er gravid, bekræfter en ven således over for det amerikanske ugeblad.
- Hun og Justin er ekstatiske. Jen har drømt om at få et barn med Justin i årevis. Deres baby-nyhed kommer på et hårdt tidspunkt i hendes liv. Hun har lige mistet sin mor, og hende og Justin var tæt på at slå op med hinanden. Men nu har denne overraskende graviditet vendt den værste tid til den bedste tid, citerer ugebladet kilden for at sige.
Se bikinibillederne af Jennifer Aniston her.
Men historien er det pure opspind, fortæller hovedpersonen selv. Til det britiske medie Metro fortæller Jennifer Aniston nu, at der ikke er hold i historien.

Jennifer Aniston: Sådan holder min mand mig ung

Jennifer Anistons mand tæt på at dø under bryllupsrejse
Jennifer Aniston blev for nylig fotograferet i New York. Se billederne i galleriet nederst i artiklen og vurdér selv, om der gemmer sig en baby i maven på den 47-årige skuespillerinde.
Jennifer Aniston og Justin Theroux har dannet par siden 2011. De blev gift sidste år.
Se de nye billeder af Jennifer Aniston herunder:
Jennifer Aniston fotograferet 15. juni 2016
