Hollywood18. april 2016

Jennifer Aniston og manden i Instagram-drama

Jennifer Aniston raser over, hvor lidt hun figurerer på sin mands Instagram-profil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/18.02947960.jpg
 Foto: AOP

Jalousi i et parforhold kan skyldes mange ting, men at være jaloux over, hvordan éns bedre halvdel bruger Instagram, hører alligevel til sjældenhederne.

Men det er ikke desto mindre det, der udspiller sig mellem Jennifer Aniston, 47, og Justin Theroux, 44.

– Hun er såret og sur over, at ud af de første 88 billeder, han har postet, så er der kun fire med hende, afslører en insider til magasinet Life & Style.

Det er dog ikke kun hendes fravær på gemalens Instagram-profil, der skaber utilfredshed.

Mange af hans over 200.000 følgere er nemlig kvindelige fans, og det gør ”Venner”-stjernen usikker.

– Det har sat ekstra pres på deres ægteskab, røber kilden.

Sponsoreret indhold