Hollywood 8. november 2017

Anklager mod "Gossip Girl"-stjerne meldt til politiet

Politiet i Los Angeles har modtaget en anmeldelse, der minder utrolig meget om beskyldningerne mod Ed Westwick.
Foto: All Over

En kvinde har indgivet en anmeldelse til LAPD - politiet i Los Angeles. Helt specifikt til den såkaldt "Sex Crime Unit".

Anmeldelsen er med alt sandsynlighed foretaget af skusepilleren Kristina Cohen, der beskylder "Gossip Girl"-stjernen Ed Westwick for voldtægt. Det skriver Los Angeles Times.

Politiet har ikke bekræftet, at der er tale om Ed Westwick, men sagen minder meget deltaljeret om den episode, som Kristina Cohen beskrev i et opslag på Facebook forleden. 

- Den mistænkte tvang offeret til at have seksuelt samkvem i sit hjem for tre år siden, står der ifølge det amerikanske medie Deadline i politirapporten.

Kristina Cohen har selv skrevet i et opslag på Facebook, at hun for tre år siden blev voldtaget af Ed, da hun besøgte hans hjem sammen med sin kæreste.

Kristina skriver, at hun prøvede at komme væk derfra, men fik at vide, at hun skulle gå ind for at hvile sig.

- Så jeg gik ind og lagde mig i gæsteværelset og faldt i søvn. Jeg vågnede, da Ed lå ovenpå mig, hans fingre var på vej ind i mig. Jeg sagde, at han skulle stoppe, men han var stærk. Jeg prøvede at kæmoe imod, så meget jeg kunne, men han greb fat om mit ansigt med sine hænder, rystede mig, fortalte mig, at han gerne ville kneppe mig. Jeg var lammet. Jeg kunne ikke tale. Jeg kunne ikke længere bevæge mig. Han holdt mig nede og voltog mig, skriver hun blandt andet i opslaget. 

Hun skriver også, at hun ikke har meldt ham til politiet, fordi hun var et sted i sit liv, hvor hun ikke kunne overskue, at en skandalehistorie som den skulle komme ud. 

Ed Westwick skriver i et opslag, at han ikke er skyldig, og at han aldrig har mødt Kristina Cohen før. 

Sponsoreret indhold