Det frække25. november 2020

Så mange unge ved ikke afgørende ting om sex

Hver fjerde unge dansker tror, at P-piller beskytter mod klamydia
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megaclipm24676_60513.jpg
 FOTO: MEGA

Mange unge danskere ved alt for lidt om prævention.

Aldrig prøvet sexlegetøj? Køb en begynder-box fra sinful.dk

Det er en af konlusionerne på en stor undersøgelse fra Sex & Samfund. Her har eksperter udspurgt unge danskere mellem 15 og 25 om deres viden om prævention.

P-piller

Rapporten afslører, at de mest brugte præventionsformer er p-piller og kondom.

Og det er jo på papiret fint, idet p-piller forhindrer ufrivillig graviditet, mens kondomer sørger for, man ikke smitter eller bliver smittet med diverse kønssygdomme som herpes, klamydia og gonoré.

Problemet er blot, at hver 'femte ung tror, at spiral beskytter mod sexsygdomme og 24 procent tror, at p-piller/minipiller beskytter mod sexsygdomme. En stor andel af de unge angiver, at de ikke ved, om pessar (58 procent) eller slikkelapper (44 procent) beskytter mod sexsygdomme.'

Ifølge rapportens forfattere tyder det altså på, at en del unge mangler viden omkring sexsygdomme, og at mange tror, at præventionsmetoder, der ikke beskytter mod sexsygdomme, faktisk beskytter mod sexsygdomme.

Tale med forældre

- Mange unge føler ikke, de kan tale med deres forældre om emner som sex og prævention. Så går de unge jo til deres venner for at få gode råd. Men problemet er, at deres venner ved lige så lidt som dem selv, og derfor ser vi, at myter om sex og prævention lever i bedste velgående blandt de unge, forklarer Lene Stavngaard, national chef i Sex og Samfund, iføæge Berlingske.dk.

Ifølge undersøgelsen føler mange unge kvinder, at de forventes at bruge p-piller, hvis de har en fast kæreste. Det kan være et problem, idet der nogle oplever negative konsekvenser af hormonel prævention såsom mindre sexlyst og på sigt endda depression.

Danske sinful.dk har guides til bedre sex

Samtidig fremgår det også, at mange unge ikke bryder sig om kondomer eller ikke tør bringe det på banen overfor ny sexpartner.

- Derfor skal vi i det hele taget have et 360 graders eftersyn af seksualundervisningen i grundskolen og derudover gøre undervisning i køn, krop og seksualitet obligatorisk på ungdomsuddannelserne, mener Lene Stavngaard.

I en gennemsnitskommune med 59.000 indbyggere skønner Sundhedsstyrelsen, at der årligt er: 236 unge i alderen 15-24 år, som diagnosticeres med klamydia; 10 unge i alderen 15-24 år, som diagnosticeres med gonorré; To personer, som smittes med HIV; 158 kvinder mellem 15-49 år, som får foretaget en provokeret abort.

Sponsoreret indhold