På coronasikker date

FOTO: MEGA

I Danmark skal alle de vanlige møde- og scoresteder - barer og værtshuse og restauranter - lukke kl 22. Også i England skal alle pubber lukke kl. 22 - de steder hvor de overhovedet må åbne.

Det kalder Natasha Briefel fra datingappen Badoo ‘Askepot spærretid.’ Det giver dog bedre mening på engelsk: Cinderella Curfew.

Hun hentyder til, at man skal nå at finde aftenens udkårne inden lukketid, som altså er rykket frem. 

Du kan selvfølgelig begynde din bytur flere timer tidligere, så du kompenserer for de manglende timer.

Desværre er det ikke alle, der har den indstilling og tid til det. Så du kan risikere at tumle rundt som en utidig sømand på landlov, hvor de andre gæster simpelthen er bagud.

Er det sexliv gået coronadød, så prøv med nyt sexlegetøj

Alkohol

Derfor foreslår Briefel, at du… trommehvirvel… laver dagdates. Og - hold nu fast - uden alkohol.

Således kan ædrueligheden sikre, at den kemi, I måtte føle, ikke bare skyldes alkohol.

Føles det for væmmeligt, kan du invitere på champagne brunch, så I kan få en lille frisk skid på - det gør også, at konversationen måske vil forløbe mindre som en jobsamtale.

Trænger du til nyt lingeri, der kan booste dine dates, så klik her

Date

Data fra datingplatforme verden over viser mere aktivitet og flere tilmeldinger under coronapandemien. Det betyder, at der er flere fisk i vandet, men også mere konkurrence. 

Så du bør kæle lidt for dine profiler. Altså nye fotos og måske endda en lille tekst, hvor der står andet end, ‘vil du vide noget, så spørg.’

Hvis og når der er kontakt, så prøv med noget lidt mere fantasifuldt end ‘hej.’ Spørg fx ind til noget ved profilteksten eller billederne.

Og så kan I dele tanker om coronarestriktioner og mundbind og Trump, hvilket hurtigt vil give jer en fornemmelse af, om I passer sammen. 

Gåtur

Har I ikke tjekket det ud online, så er alt corona oplagte emner på første date, som sagtens kan være en coronasikker gåtur.

Er du ikke afskrækket efter en time, kan I måske stadig nå en enkelt genstand på et værthus. Eller gå hver sit.

Hvis daten smager af mere, giver det lidt spænding, som kan bygges op til næste date via zoom eller sms’er.

Og så har du altså både fået en ærlig date med mulighed for ægte kemi og samhørighed OG en tidlig aften i seng og en næste dag uden tømmermmænd.

What's not to like?!

Indtil du så får en date (og sex), kan du finde testvidende sexlegetøj lige her

Quick fix

Den danske datingcoach Maria-Louise Bregendahl fra recreateyou.dk har i løbet af coronaperioden har oplevet en helt ny tendens:

- Både under hele lockdownen af landet og nu fordi så meget er lukket ned og vi skal tidligt hjem fra byen, kan folk simpelthen ikke 'quickfixe deres kærlighedsliv med en ny pik (og vagina, red.) hver lørdag, og det har medført en del selvindsigt, fordi vi ikke bare kan knalde derudaf, forklarer Bregendahl.

- Mange har under nedlukningen ryddet op i kælderen eller på loftet, men mange har også fået tid til at rydde op indvendigt. Det er en kæmpe fordel, fordi gamle vaner og dårlige mønstre simpelthen betyder, at vi dater de samme mennesker igen og igen og tilmeld begår de samme fejl. siger Marie-Louise Bregendahl, der på sine kurser lærer singlekvinder at sige nej og sætte grænser.

Hvilket ifølge hende er den ultimative opskrift på et velfungerende kærlighedsliv og til at genfinde selvrespekten. 

Hun har to råd:

1. Find ud af, hvad du egentlig har behov for - og begynd så at opfylde de behov selv.

2. Hop ikke lige ud i et nyt forhold. Tænk istedet for på, hvd du kan gøre anderledes i det næste.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close