Det frække6. februar 2023

Her er de mest intense orgasmer

Forskelsbehandling: Forskning peger på, at kvinder på mange områder får bedre orgasmer end mænd
Der er forskel på dine orgasmer.
Der er forskel på dine orgasmer.
 FOTO: Colourbox.com

Måske kender du det. Sex med kæresten er fantastisk og dejligt, og orgasmerne herlige - men du føler også, at orgasmerne du giver dig selv under onani kan noget andet.

Sikker orgasme med økologisk tryllestav

En orgasme er nemlig ikke bare en orgasme. De kan være mere eller mindre intense alt efter situationen, køn og seksualitet.

Det viser ny forskning.

Forskere fra Mind, Brain, and Behaviour Research Center på University of Granada i Spanien fik fat i mere end 4000 spanske mænd og kvinder i alderen 18 til 78, hvoraf en del var bi- og homoseksuelle.

De udfyldte blandt andet spørgeskemaet Orgasm Rating Scale, hvor der spørges ind til deltagernes subjektive oplevelser af seneste orgasmer, som man har fået under sex og ved onani.

Sådan er din orgasme: Bølgen, Lavinen, vulkanen: Kvindens orgasme kommer typisk i en af disse former

Fire dimensioner

På listen er 25 tillægsord, som man skal angive, hvor dækkende er for orgasmeoplevelsen. De ord inddeles så af forskerne i fire grupper, der beskriver oplevelsen. Her er de fire dimensioner af orgasmen:

Affective (følelsesmæssigt - som i ‘himmelsk')

Sensory (sansemæssigt - som i ‘dunkende’)

Intimacy (intimitetsmæssigt - som i ‘kærligt)

Rewards (belønning - som i ‘beroligende)’

Derfor bør du forvente flere orgasmer

Mange avancerede beregninger senere kommer forskerne frem til, at orgasmernes kvalitet altså i nogen grad er afhængig af, hvordan man får dem: Om man er alene eller med en partner, om man er kvinde eller mand, og om man er homo- eller heteroseksuel.

Helt overordnet er en orgasme med en partner den mest intense, hvilket især skyldes, at man bonner hårdt ud på følelsemæssige, de sanselige og de intime dimensioner.

Kun i belønningsafdelingen er onaniorgasmen bedre. Man føler sig fx mere afslappet efter en gang autoerotik, bare tænk på hvordan du bruger den som en sovepille. Og lige det det gælder begge køn.

Giv dig selv en belønning: Køb en Fleshlight

Køn

Dit køn har åbenbart også betydning for, hvordan sexorgasmen opleves. Kvinder scorer højere end mænd på de tre dimensioner følelser, sanselighed og intimitet. Og det svarer fint overens med tidligere forskning, der peger på, at kvinder forbinder sexorgasmen med mere intense kropslige oplevelser, mere intimitet og mere samhørighed.

Kun i forhold til den efterfølgende følelse af afslappethed etc, scorer mænd højere.

Sexpuden gør klassiske stillinger helt nye

Derfor

Hvorfor der tilsyneladende er forskel på mænd og kvinders oplevelser af orgasmer under onani og især sex, er uklart. Men forfatterne peger på af en tidens store bussemand i sexforskningskredse: The heteronormative sexual script.

Altså den måde, du knalder på, følger angiveligt et manus, som handler om, at manden har initiativet på jagt efter fysisk forløsning, og det kommer til udtryk ved stor vægt på penetrationssex med kvinden som passiv modtager.

Forskerne mener, at er det fint i tråd med, at kvinderne i deres studie scorer højt på følelsesdimensionerne, idet kvinder jo kun, ifølge det der sexmanus, bør dyrke sex i et fast forhold.

Tja.

Nogle forskere har før hævdet, at heteronormative sexual script også er skyld i, at heterokvinder over en bred kam får færre orgasmer end mænd under sex. Det kaldes the orgasm gap.

Hvis man følger forskernes teori til dørs, kan man således med god ret hævde, at mænd også er ofre det heteronormative knald, idet de, i dette studie, på tre ud af fire punkter får mindre intense sexorgasmer end kvinder.

Så mange kvinder fik multi-orgasmer under seneste knald

Homo

Nåmen, seksualitetsforskelle på orgasmeoplevelserne blev også undersøgt. Her var resultatet mere mudret. Heteroers orgasmer er overordnet mere intense end både bi- og homoseksuelles, og især sidstnævntes oplevelser på den fysiske dimensioner halter efter.

Det forsøger forskerne at forklare med, at personer, der dyrker sex med en fra eget køn, har en tendens til at fokusere på processen snarere end målet; queerkvinder prioriterer fx kys, kram og kærtegn højere end kønsdele i aktion. De følger nemlig ikke det heteronormative manus.

Tja.

Hvorom alting er peger forskerne på, at man fremadrettet også bør spørge ind til, hvordan orgasmerne rent faktisk opnås: Fx oralsex, manuel stimulation, penetration og den type tekniske tiltag.

Sponsoreret indhold