Det frække7. oktober 2022

Fræk weekend i vente: Den gratis, den lumre og den virkelig slemme

Redaktionen guider dig til en weekend i erotikkens tegn: Erotikmesse, swingerklub og digital sexviden
Swingersex er en af weekendens erotiske muligheder.
Swingersex er en af weekendens erotiske muligheder.
 Foto: Newscom/MEGA

Redaktionen har lavet lidt research (læs: googlet), så du kan spice din weekend op.

Vi præsenterer her tre aktiviteter, som du (og måske din kæreste) kan kaste dit dovne legeme ud i og få en på den erotiske oplever.

LIGE NU: Spar 50 procent på sexlegetøj

Den lumre

Fra fredag til søndag er der Erotic World Messe i Valby Hallen i København. Som altid er messerne en kæk kræmmerblandning af dildoer og vibratorer og frækt undertøj plastret udover hele sendefladen på et lydmæssigt bagtæppe af hårdtpumpet tekno og diskofile stripper anthems samt foredrag og udstillere med et mere intimt og eftertænksomt udtryk.

Prøv Sinful.dk's sexede weekendbox

På den store scene kan du opleve drag show med Drama Queen, alias Peter Andersen, som også er kendt som forsanger i coverbandet Turn On Tina.

Blandt de mange foredrag og opvisninger bør du ikke gå glip af supersadisten Dan Lei, Danmarks S/M-svar på Indiana Jones, der viser, hvad han kan med en pisk.

Seeker73 er som vanligt tilstede for at demonstrere både bondage og sprøjteorgasmeteknikker, mens mandecoach Jakob Kærgaard fortæller, hvad en mand kan gøre for at udleve sit fulde seksuelle potentiale.

Tager du kæresten med, bør I smutte ind i swingerloungen, hvor swingerne gør det, swingere nu gør.

Læs mere på eroticworld.dk

Den frække

Og nu vi er ved swingere i Københavnsområdet, kan vi oplyse, at den lille klub i Vanløse Secret Swingers denne weekend afholder sexmesse pre- og afterparty. Stedet har derfor åbent helt til kl. 03 fredag og lørdag.

Har du ikke fået nok, så holder klubben et særligt gangbangevent med Æbleparret hele søndag eftermiddag. Desuden er der piksutter-konkurrence i glory holet. Det kan ikke gå galt.

Læs mere på secretswingers.dk

Den digitale

Måske får du små ticks og en stor trang til at råbe ‘pik/fisse,’ når du hører ordet selvudvikling, men hvis du istedet tænker, at man altid kan blive lidt klogere, er der masser af muligheder for erotisk udvidende oplevelser lige ved hånden.

En betragtelig del landets terapeuter, sexologer og tantrikkere tilbyder nemlig onlinekurser, hvor du - eventuelt sammen med partner - kan udvide dit seksuelle repertoire.

En af disse tantraterapeuter er Trine Tao. Hun har fx onlineforløbet Kvinde, kend din mand! 59 minutter komprimeret viden om mandens seksualitet, hans sårbarhed, hans muligheder - og hvordan du og han udnytter hans muligheder til at få et federe liv sammen. Der er også guides til tantramassage og prostatamassage.

Læs mere på tao-life.dk

Alfa og omega for et godt sexliv og et velfungerende forhold er ærlig kommunikation. Derfor har psykologen Frej Prahl, kendt fra tv, udviklet et online parkursus. Han lover, at I bliver som nyforelskede, I lærer at forstå jeres konflikter, og så slipper I for den tunge og dyre gang hos parterapeuten.

I tekst, videoer og lydfiler får I redskaber, der hjælper jer med at tackle de fleste af parforholdets konflikter.

Læs mere på frejprahl.dk

Bonusonani

Redaktionens bonustip er gratis og går til alle mænd og kvinder og alt derimellem samt til både singler og par: Onaner seks gange denne weekend.

En runde fredag, to lørdag og tre søndag.

Og så kan du sige: Jamen, det er jo min almindelige weekend.

Dertil svarer vi: Du må kun komme i den allersidste omgang.

Og hvorfor så det? Fordi du med lidt held vil opleve, hvordan du kan holde lidt længere (og det gælder både mænd og kvinder), hvordan du kan forøge din energi og liderlighed og tilmed blive mere opmærksom på din kæreste. Og ved at tage tyren ved hornene selv, fjerner du noget af presset på kæresten, der kan føle, at han/hun altid skal levere weekendsex.

Og så vil du søndag aften opleve en forrygende orgasme.

Sæt igang!

Sponsoreret indhold