Folk der kan lide stærk mad har mere sex

Foto: Aller

'Du bliver, hvad du spiser'. Sådan lød det engang i en kampagne, der skulle få os til at spise sundere.

Og der er faktisk noget om det. For spiser du stærkt og krydret, så er der også en større chance for, at dit sexliv er det samme. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 2.000 amerikanere af OnePoll. Og den viste, at de deltagere, der beskrev deres spisevaner som ‘stærke’, havde knap dobbelt så meget sex som dem, der slet ikke kunne lide stærk mad.

Prøv frækt sexlegetøj til par

Førstnævnte havde således sex 5,3 gange om måneden mod 3,2 gange månedligt for dem, der ikke kunne lide den brændende fornemmelse i munden.

Undersøgelsen viste, at der generelt var en sammenhæng mellem deltagernes præferencer for stærk mad og deres eventyrlyst – også uden for soveværelset. Helt generelt kunne dem, der elskede stærk mad, også bedre lide at prøve vilde forlystelser, køre hurtigt på snoede veje og høre høj musik.

Og så – her skal vi huske, at de jo er amerikanere – havde chilielskerne i 45 procent flere tilfælde prøvet at have rejst udenlands, ligesom de oftere havde prøvet faldskærmsudspring, rafting eller at dykke.

Der var ovenikøbet seks gange mere sandsynligt, at en chilielsker havde prøvet at bungeejumpe.

Lykkeligere

Helt generelt var det også, at der var større sandsynlighed for, at en person, som kunne lide stærk mad, ville beskrive sin egen lykkefølelse med en topkarakter, og det var også tilfældet med arbejdsglæden.

De var også mere udadvendte og sociale, og de kunne bedre lide at holde en tale eller et oplæg end andre.

Her kan du finde 'hot' lingeri ;-)

Nu kan du vist snart ikke tåle at høre mere om, hvor meget sjovere chilielskere har det, men vi runder lige af med et par resultater mere. De er nemlig 29 procent mere målrettede i forhold til at have en drøm, som de arbejder hen imod, og så scorede de dobbelt så højt som chilihaderne på at spise sundt, når de selv skulle vurdere det.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close