7 grunde til du skal have mere sex

Foto: All Over

Naturligvis skal sex være drevet af lyst. Men i de fleste forhold, kan det godt udvikle sig til en dårlig vane, at der bliver længere og længere imellem hyrdetimerne i dobbeltsengen.

Heldigvis er det sådan med sex, at mere avler mere. Og når den dårlige stime er brudt, kan I næppe holde jer fra hinanden igen.

Hvis man ikke lige er voldsomt tændt, når ungerne er puttet, eller når man er kommet hjem fra en lang arbejdsdag, så er det dog værd at tænke over, at der er andre grunde til at få det gjort end blot liderlighed. For sex er godt for både krop og sjæl på mange måder.

Vi har udvalgt nogle få her.

7 grunde til du skal have mere sex

1. Du får et bedre immunforsvar

Det er ikke bare godt for dig selv, men også for din arbejdsgiver, hvis du har et sundt og hyppigt sexliv. Forskere på Wilkes University i Pennsylvania har nemlig påvist, at folk, der har sex cirka to gange om ugen havde et højere niveau af et særligt immunstof i forhold til de, der havde sex sjældnere. Så hav mere sex og færre sygedage.

GØR SEXLIVET SJOVERE MED ET EROTISK BRÆTSPIL – MONOGAMY KUN KR. 219,-

2. Det sænker blodtrykket

Studier har vist, at sex sænker det systoliske blodtryk, Desværre for dig uden en sexpartner lige nu, har onani ikke samme effekt.

3. Sex styrker blærekontrollen

Det er de færreste, der kan lide tanken om at komme til at sjattisse, fordi blærekontrollen ikke er så god. Inkontinens rammer således knap hver tredje kvinde på et tidspunkt i livet. Sex er den bedste træning for de muskler, der styrer blærekontrollen, som netop trækker sig sammen, når du får en orgasme.

STYRK BÆKKENBUNDEN MED DISSE KUGLER

4. Sex er træning

Det kan være svært at sætte et præcist tal på, hvor mange kalorier du forbrænder under sex, da man ofte skifter både tempo og stilling, men på sexcalculator.co.uk kan du se, hvor meget du forbrænder i forskellige positioner.  Du sætter gang i hjertet, og du bruger en række forskellige muskler, mens du har det ikke så lidt sjovere end på løbebåndet …

5. Sex nedsætter risikoen for prostatakræft

Mænd, der får udløsning mindst 21 gange om måneden, har mindre risiko for at blive ramt af prostatakræft viser et studie, der er blevet publiceret i Journal of the American Medical Association. Og her gør det ingen forskel, om der er sex mellem to personer, eller om der blot er tale om en god gammeldags omgang med højrehånden.

GØR ONANIEN MEGET SJOVERE MED ET TENGA-ÆG TIL BLOT KR. 69,-

6. Sex er godt for hjertet

Det hjælper blandt andet med at holde dine østrogen og testosterontal i balance. Det er ellers hormoner, der i tilfælde af lave niveauer kan give problemer med osteoporose og hjertesygdomme. En undersøgelse har vist, at mænd, der havde sex mindst to gange om ugen halverede risikoen for at dø af en hjertesygdom i forhold til de knap så seksuelt aktive mænd.

7. Sex lindrer smerter

En af de dårligste undskyldninger i bogen er ‘Ikke i aften, skat. Jeg har hovedpine’. For lige præcis det er noget, der I langt højere grad kan afhjælpes med en god orgasme. Det udsender nemlig et smertelindrende hormon, ligesom vaginal stimulation kan afhjælpe kroniske ryg- og bensmerter. Det samme gælder også for kvinder, der ofte kan onanere sig til færre menstruationssmerter.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close