Kendte24. november 2021

Burhan G om kærlighedslivet: - Jeg er semi-alene

Crooneren afslører i podcasten "Hjerteflimmer for voksne", at hans forhold til Sarah Zobel er kompliceret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sarah_zobel_og_burhan_g_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

I seks år dannede Sarah Zobel og Burhan G par, inden de gik fra hinanden i 2018.

Parret, der sammen har sønnen Dallas fra 2015, virker dog til ikke at være helt færdige med hinanden. Det afslører den 38-årige hitmager i DR-podcasten "Hjerteflimmer for voksne".

- Mit kærlighedsliv. Min søns mor og jeg gik fra hinanden i 2018, og så lige nu er det bare en rutsjebane. På Facebook er der den, der hedder "It's complicated" - hvis der var sådan én! Det er lidt complicated. Jeg føler mig alene, lyder det ærligt fra Burhan G, da Sara Bro spørger ind til hans kærlighedsstatus.

I podcasten fortæller sangeren, at han efter bruddet har arbejdet på at finde sig selv - og ikke en ny kvinde at være i et forhold med:

- Jeg skal kigge mere efter mig selv nu, fordi jeg ikke bare har doseret en lille smule til mig selv igennem livet, som folk der er i balance måske ville gøre, forklarer han og tilføjer:

- Så lige nu er dét det hele på engang, og det er gået op for mig, fordi det er nu, det larmer rigtigt meget, nu hvor jeg er semi-alene, at jeg har været hæmmet af rigtigt mange ting - af min selvopfattelse, selvkærlighed, eksistensberettigelse og alle de her ord, som jeg har lært ved at arbejde med mig selv, fortæller han og afslører, at det er nogle ting fra hans barndom, som han skal bearbejde.

Sponsoreret indhold