Kendte23. september 2020

Ærlige Isabella Miehe-Renard: Brød sammen efter sexistisk kommentar

Som ganske ung tv-vært måtte Isabella Miehe-Renard finde sig i en hård omgangstone og sexistiske kommentarer. Én bestemt episode var særlig slem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/im.jpg

Isabella Miehe-Renard, i dag 53 år, startede sin skærmkarriere som helt ung på den københavnske lokale tv-station Kanal 2.

I mange år gjorde hun de mange danske fredags-seere godt selskab som vært for det populære underholdningsprogram ”Eleva2ren”, før hun i en alder af 24 år rykkede over i et job som nyhedsoplæser på hovedkanalen TV2.

Og her ventede der Isabella dét, som hun af kollegaerne fik at vide, var en ”ilddåb”, da en redaktør på 22-nyhederne kom tilbage fra orlov.

Det beskriver hun i et indlæg på netmediet POV International.

Knud K, som redaktøren hed, skulle nu være i øret på Isabella, blandt andet mens hun interviewede socialdemokraten Svend Auken om en forestående formandsvalg.

Nyhederne starter, Isabella serverer indslagene, som hun allerede havde tre måneders erfaring i.

Og så når hun frem til interviewet med Auken.

”Men min redaktør synes ikke, der er spænding nok i minutterne og råber ordret: ” Lille Skattepige, gå på ham, kom nu”. Og lidt efter eksploderer hans temperament; men ikke med research eller et givtigt hjælpespørgsmål desværre. Han råber:” For helvede, har du ikke noget journalistisk blod i din fisse? Gå efter Svend, for satan”,” husker hun i sin indlæg på POV.

Isabella forsøgte at holde hovedet højt resten af udsendelsen, men måtte bukke under for tårerne, netop som hun havde takket af.

”I de minutter tabte jeg mig selv. Auken tabte ikke, selvom det nok implicit var Knuds intention. Og da jeg havde pligtoplæst de resterende indslag og credit-listen rullede, græd jeg,” skriver hun.

Alt tilgivet

Dog var det ledelsens efterfølgende reaktion, da hun fortalte om den grænseoverskridende episode, der rystede Miehe-Renard mest.

”Jeg fik forklaret – ikke fortalt – men forklaret, at han var umulig, sexistisk, en krukke, der var dyb enighed. Men han var jo en legende i kraft af sin opførsel. “En uforlignelig nyhedsmager” og derfor tilgivet.”

Også fra de andre stærke kvinder i branchen fik hun at vide, at man måtte ”spille sine kort” og ikke gøre for stor opsigt.

”De havde fundet deres vej præcis ved at overtage jargonen og være anti-mimoser (…) “Smil, hæv ikke stemmen. Men vær en charmerende bøddel!” Det virkede logisk dengang, ingen talte om hverken tvang eller chikane. Blot erfarne velrenommerede kvinders råd til den grønne journalist. De kendte den for kvinder farbare sti, so to speak.”

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/sh-632196.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Isabella Miehe-Renard blev i 1989 af SE og HØRs læsere kåret som årets tv-favorit sammen med kollegaen Jørn Hjorting (Foto: Claus Poulsen)

53-årige Miehe-Renard er den seneste i rækken af kendte tv-værtinder, der blander sig i den debat, som Sofie Linde fik genantændt ved ZULU Comedy Galla i august.

1615 danske kvindelige journalister skrev siden under på et støttebrev, for at sætte fokus på sexistisk arbejdsmiljø i mediebranchen.

Efter jobbet som nyhedsoplæser på TV2 skiftede Isabella Miehe-Renard til at dække kultur på samme kanal. Sidenhen gik hun freelance og skriftede til DR, hvor hun blandt andet har været vært på litteraturprogrammet ”Bestseller” på DR2.

Sponsoreret indhold