Kongelige12. april 2020

Margrethe helt alene: Sort påske

Den normalt så hyggelige familietid i påsken byder nu på isolation for den 79-årige regent.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronningen_1.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Sildebord med snaps ad libitum og sjov med æg.

Der er masser af muligheder for underholdning i påsken, men for dronning Margrethe er den søde familietid omdannet til et kedeligt mareridt.

Covid-19-pandemien har nemlig sat en effektiv stopper for dronningens sædvanlige påskeønske om at samle hele den kongelige famile på Marselisborg Slot.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/fredensborg_1_0.jpg
 (Foto: Aller Media)

Det er her på Fredensborg Slot, at Margrethe sidder isoleret. Normalt ville hun forsøge at samle den kongelige famile på Marselisborg Slot i Aarhus i påsken. (Foto: Aller Media)

Margrethe sidder i stedet i isolation på Fredensborg Slot, Joachim og familen er i karantæne i Amalienborgs Christian VIII's Palæ, kronprinsfamilien har hjemme i Frederik VIII's Palæ, og så skjuler prinsesse Benedikte sig for coronavirussen hjemme i Berleburg.

– Hendes Majestæt Dronningen har besluttet at aflyse sit traditionelle ophold på Marselisborg Slot i påsken. Beslutningen er truffet i lyset af udbredelsen af coronavirus, skriver kongehuset om den alvorlige situation.

Dronningen er udsat

Efter Margrethes egen dundertale til befolkningen ville en stor familiesammenkomst da også se besynderlig ud for mange danskere, og isolationen er formentlig også yderst fornuftig sundhedsmæssigt.

For med regentens 79 år – størstedelen af dem som storryger – er netop Margrethe i overhængende fare, hvis hun skulle få den frygtede sygdom.

Læger og forskere er ikke i tvivl om, at kombinationen af høj alder og rygerlunger forringer overlevelseschancerne, da covid-19 har for vane at sætte sig på vejrtrækningen hos de ramte.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/benedikte_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

75-årige prinsesse Benedikte skjuler sig for coronavirussen hjemme i Berleburg, så der bliver ingen søstertid med dronningen denne påske. (Foto: Hanne Juul)

Statens Serum Institut oplyser da også, i hvert fald i skrivende stund, at gennemsnitsalderen for de døde med coronasmitte i Danmark netop er 79 år.

Aflysninger på stribe

Fra sin isolation på Fredensborg har Margrethe dermed masser af tid til at forbande det 2020, som skulle have stået i festlighedernes tegn.

Først måtte hun aflyse de mange arrangementer i forbindelse med sin 80-årsfødselsdag den 16. april, og sidenhen har de mange tiltag mod smitten af coronavirus haft stor indflydelse på kongehusets kalender.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronningen_2_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Det var en herlig tid med børnebørnene tilbage i 2018, men det bliver der ikke noget af indtil videre i covid-19-året. (Foto: Hanne Juul)

Regentens barnebarn, 14-årige prins Christians konfirmation er blevet udsat, Royal Run har fundet en ny dato i september, og så hænger den store genforeningsfest i Sønderjylland i en tynd tråd.

Her er det ellers planen, at Margrethe skal køre samme rute som sin farfar, kong Christian 10. red for 100 år siden på sin legendariske hvide hest.

Læs meget mere om de kongelige i dennes uges SE og Hør, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold