Krimi 23. marts 2020

Forskere finder mulig forbindelse mellem coronadødsfald og tobak

Ny forskning peger på, at tobaksrygning kan gøre lungerne mere modtagelige for coronavirus
Foto: MEGA

En gruppe videnskabsfolk fra universitetet på Tasmanien har nu et bud på, hvorfor det siden starten af coronaudbruddet er gået værst ud over mænd - og især ældre mænd. 

Det skriver TV2, på baggrund af en artikel i tidskriftet "Journal of Clinical Medicine". 

Efter at have undersøgt tallene i Kina, kiggede forskerne på de andre lande, der lige nu er hårdest ramt af coronaudbruddet. Det viser sig her, at der i både Italien, Iran og Sydkorea har en overrepræsentation af mandlige rygere. Desuden er der i disse lande også flest mandlige patienter, der dør af coronavirus. 

Også tal fra den kinesiske Hubei-provins er blevet undersøgt af de australske forskere, og her har de fundet noget, der ligner en sammenhæng mellem data om døde og statitisk om rygning i området. 

For nuværende kan forskerne ikke konkludere en direkte sammenhæng mellem corona-dødsfald og tobaksrygning. Skal det kunne lade sig gøre, må der ske mere forskning på området.  

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Bedre vilkår til at inficere

De autralske forskere har dog alligevel et helt konkret bud på, hvorfor coronavirus muligvis i højere grad rammer rygere end ikke-rygere. 

Rygeres lunger har eksempelvis en tendens til at udvikle enzym-receptorer, som virusset bruger til at trænge ind i lungevævscellerne. 

Corona har bedre muligheder for at sætte sig på receptoren og inficere cellen end andre sygdomme som eksempelvis SARS har. Hvilket blandt andet kan forklare, hvorfor smittespredningen for COVID-19 er større. 

Forskningen viser, at det ikke kun gælder tobaksrygning, men at også rygere der nyder en e-cigaret eller en vandpibe, er i større fare for at tage imod smitte, og blive alvorlig syge af den. 

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der herhjemme lige mange kvindelige og mandlige rygere. Andelen af danskere, der ryger dagligt ligger på 16-17 procent, viser tal fra 2018. 

Sponsoreret indhold