Kendte23. januar 2021

Mads mod Monopolet: Åben krig

Med Steffensens nye podcast går han direkte til angreb på sin tidligere arbejdsgiver, DR
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var på tide at prøve noget andet.

Sådan lød det fra radiokongen Mads Steffensen, da han sagde farvel til DR’s “Mads og Monopolet” og goddag til “Mads og A-holdet” hos podcasttjenesten Podimo.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20190617_o2q8505.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Mads Steffensen, 50, chokerede DR ved at sige farvel og starte sin egen dilemmapodcast hos Podimo, og nu er der krig. (Foto: Gregers Overvad)

Efter den første sending står det dog klart, at Mads Steffensens definition af at “prøve noget andet” i virkeligheden består i at gøre præcis det samme – bare for en anden arbejdsgiver.

Selv Steffensens premierepanel bestående af Sofie Linde, Hella Joof og Søren Pind er taget direkte fra DR-dagene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/monopolet.jpg
 (Foto: Podimo)

Armene kom i vejret under den allerførste “Mads og A-holdet”-sending.
Fra venstre er det Sofie Linde, 31, Mads Steffensen, Hella Joof, 58, og Søren Pind, 51. (Foto: Podimo)

Med andre ord: Der er krig i æteren mellem originalen på DR – som nu hedder “Sara og Monopolet” – og den nye dreng i klassen.

– Jeg er vildt glad, for det er et stærkt udlæg, og vi havde det fineste, klogeste og sjoveste hold i studiet, siger Steffensen selv om sin debut på betalingstjenesten, hvor deltagerne kom omkring både sæddonation, sugardating og sexlyst i en snak, som helt efter planen blev en smule frækkere, end hvad man kan tillade sig på DR.

Kun én vinder

Fronterne er dermed trukket op til en lytterkrig af de helt store, mener PR-ekspert Henrik Byager.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20201016_hjp0239.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

“Sara og Monopolet”-værten er i topform efter sin deltagelse i “Vild med dans”. (Foto: Hanne Juul)

– En af dem vil vinde slaget. Det er jo sådan, at når der kommer konkurrerende programmer, som er meget ens, så vinder det ene kraftigt i forhold til det andet. Det har vi også set på tv, hvor der har været konkurrenter til “X-Factor”. De når det aldrig til sokkeholderne. Så spørgsmålet er, om den originale station og det originale navn slår mesterværten Mads, siger Byager.

Selv om Mads Steffensen rangerede som kongen af både tv og radio, før han forlod DR, forudser Henrik Byager dog, at det bliver ualmindeligt svært at trække nordjydens ellers trofaste lyttere med over på betalingstjenesten Podimo.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/monopolet_2_0.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

46-årige Sara Bro har lang radioerfaring som tidligere vært på P3, og nu har hun fået til opgave at køre Danmarks Radios suverænt mest populære radioprogram videre. (Foto: Lars H. Laursen)

– DR har en fordel. De har lytterne og kanalen i forvejen. Det er generelt meget svært at få folk til at betale for podcasts, og jeg tror ikke, “Mads og A-holdet” bliver samme skala som før. Måske kan de trække 100.000 lyttere. Så tror jeg, Podimo er glade. Så må vi se, om Mads synes, det er sjovt. Man får selvfølgelig ikke en million lyttere på en betalt podcasttjeneste, lyder vurderingen.

Mørketal

Netop P4-lytterne har i hvert fald til en start taget godt imod “Sara og Monopolet”, som i de første to udsendelser havde hele 1,3 millioner dilemma-fans med på linjen.

På den anden side af slagmarken er det derimod ikke muligt at få styr på, om “A-holdet” virkelig lever op til sit navn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/monopolet_1.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Mads Steffensen fik lyst til at prøve noget nyt, men nu laver han præcis den samme slags dilemmaprogram for Podimo, som han lavede på DR. (Foto: Gregers Overvad)

– Hos Podimo offentliggør vi ikke lyttertallene på de enkelte podcasts på platformen. Men “Mads & A-holdet” er blevet supergodt modtaget, og det er vi, Mads og hele holdet naturligvis enormt stolte over. Nu er vi endelig i gang, og danskerne kan se frem til nye dilemmaer og nye paneldeltagere hver fredag uge efter uge, siger medstifter og indholdsdirektør, Nikolaj Koppel.

Både Mads Steffensen og Sara Bro har allerede kørt deres panelgeneraler i stilling. Som nævnt er Linde, Joof og Pind med på Mads’ A-holdet, og så har Sara Bro blandt andet fået Lars Løkke Rasmussen om bord samt publikumsfavoritten Mads Christensen tilbage i folden efter en karantæneperiode.

Sponsoreret indhold