Kendte11. januar 2021

Fejende flot start: Sara Bro sikrede "Monopolet" rekordhøjt lyttertal

Trods nerver gik første dag på det nye arbejde godt for Mads Steffensens afløser
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Mit hjerte hamrer virkelig.

Sådan lød nogle af de indledende ord fra den ellers så garvede radiovært, Sara Bro, da hun lørdag bød velkommen til en kæmpestor, trofast flok lyttere, der i årevis har dyrket et af landets absolut mest lyttede programmer på P4.

I 17 år har programmet som bekendt heddet ”Mads og Monopolet”, men fra lørdag hed det ”Sara og Monopolet” – stadig på P4, og stadig med tre kendte panelgæster, der diskuterer lytternes dilemmaer.

Og selvom programmets oprindelige vært, Mads Steffensen, har trukket stikket for at starte på Podimo, så er der absolut ikke tale om en lytterflugt.

Faktisk kan chef for DR Medieforskning Dennis Christensen stolt fortælle Fagbladet Journalisten, at ”Sara og Monopolet” kom særdeles godt fra start.

Blandt de bedste

Lørdagens program hører til blandt dem, som har haft det højeste lyttertal siden programmets start, da hele 1.304.000 danskere blændende op.

Det svarer til en lytterandel på 59,6 procent.

Til sammenligning var gennemsnittet for Mads og Monopolet sidste år 1.162.000 og en lytterandel på 55,7.

https://imgix.seoghoer.dk/_lhl2347_0.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Bro leverede et vaskeægte lytterhit i lørdags med sit første "Monopol"-udsendelse. Her havde hun besøg af Cecilie Beck, Lars Løkke Rasmussen og Søren Rasted (Foto: Lars H. Laursen)

Overvejede et par dage

Tilbuddet om det nye job som ”Monopolet”-vært kom som et kæmpe chok for Sara Bro. Hun blev ringet op af DR-ledelsen lillejuleaften, mens hun gik tur.

2. juledag havde hun tygget længe nok over det. Og i øvrigt ikke fortalt andre om det store skift.

Og så var der bare tilbage af forberede sig på 2021's første lørdag. hvilket sara ikke fik mere end to uger til i alt.

- Ligegyldigt hvem der var blevet vært, så vil det selvfølgelig blive noget andet. Det er jo en stor forandring for de faste lyttere - det kommer man ikke udenom. Men jeg vil gøre det med så meget respekt, jeg kan, fortalte hun til DR.

Sponsoreret indhold