Kendte6. januar 2022

En stikpille til Kanye? Kim Kardashian deler mystisk Instagram-opslag

Alt tyder på, at den 41-årige realitystjerne og businesskvinde, Kim Kardashian, er forelsket til op over begge ører. Er dette mon en stikpille til sin kommende eksmand?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

For knap et år siden lød meldingen: Kim Kardashian havde officielt søgt om skilsmisse fra sin ægtemand Kanye West.

Siden da har hr. West, som for ganske nylig skiftede navn til Ye, ikke holdt sig tilbage med kærlighedserklæringer – og det forlyder, at han vil gøre alt for at vinde den mellemste Kardashian-søster tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_kardashian_-_stikpille_til_kanye.jpg
 (Foto: MEGA)

Noget tyder på, at Kim Kardashian i den grad mener, at det bedste venter i fremtiden. Foto: MEGA

På nuværende tidspunkt er den 44-årige rapper dog selv i fuld gang med at nyde singlelivet og dater på livet løs.

Men han har naturligvis ikke glemt sin kommende ekskone, som han officielt endnu ikke er skilt fra. Og det er da heller ikke mange dage siden, han investerede i en bolig klos op ad ”Keeping Up With the Kardashians”-stjernen og parrets fire børn.

Det er næppe gået garvede Kardashian-fans næser forbi, at også fru Kardashian dater. Hun har således kastet sin kærlighed på komikeren Pete Davidson, 28. Og de to er netop rejst på kærlighedsferie til Bahamas.

Men noget tyder på, at Kim Kardashian ikke blot er videre fra Kanye. Til nytår måtte hun nemlig takke nej til at joine sin måske-kæreste, da han, sammen med popstjernen Miley Cyrus, skulle beværte ”New Years Eve Party” i Miami.

Årsagen var, at ordsmeden ikke havde mulighed for at tage sig af parrets fire børn. Og det fik angiveligt den mellemste Kardashian-søster til at tvivle på Kanyes motiver.

Ifølge en kilde lyder det således, at Kim Kardashian er overbevist om, at hendes eks "ser det hele som et spil”.

Og måske er hendes nyeste Instagram-opslag da også en slags stikpille til netop Kanye.

- The best is yet to be, lyder teksten, der således både betyder, at det bedste endnu ikke er sket, men at det derimod venter forude.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

Det er desuden ikke mange uger siden, at Kim Kardashian officielt fik slettet ”West” fra sit efternavn – og i samme forbindelse ansøgte om forældremyndighed over børnene.

Og forleden lød meldingen angiveligt fra en kilde tæt på Kardashian-klanen, at Kim Kardashian ”slet ikke kan vente, til skilsmissen er overstået”.

Sponsoreret indhold