Kendte17. november 2015

Laura var døden nær: Se hendes vilde forvandling

Laura sultede sig næsten ihjel, da hun gik i gymnasiet. I dag er maden stadig i fokus, men Laura lever sundt. Hun har nemlig gennemgået en fantastisk forvandling fra bulimiker til bodybuilder – se videoen med hende her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bulimi_fronten.jpg
 (Foto: Barcroft TV)

Hun var døden nær.

I flere år havde Laura Payne, fra Texas, nærmest ikke spist, og vægten var nede på faretruende 37 kilo.

Men Laura blev reddet – og det var noget ganske usædvanligt, der fik hende tilbage til livet.

For Laura blev besat af bodybuilding – og hun vidste, at ville hun være en god bodybuilder, så måtte hun begynde at spise igen.

Så Laura begyndte at spise både morgenmad, frokost og aftensmad, og den før så udsultede kvinde, ligner slet ikke sig selv i dag.

Du kan se videoen med Laura nederst i denne artikel.

https://imgix.seoghoer.dk/bulimi_web.jpg
 Barcroft TV

Laura før og efter. Se videoen med hende nederst. Foto: Barcroft TV

Lauras spiseforstyrrelse begyndte, da hun som 16-årig blev forladt af sin kæreste. Laura var knust sønderknust og kunne slet ikke spise.

Kiloene raslede af hende, og til sidst spiste hun kun 500 kcal om dagen – alt for lidt for en ung kvinde. På tre år svandt Laura ind til skind og ben – til sidst vejede hun ikke mere end 37 kilo.

- Sådan noget begynder, fordi du tror, at du er tyk, eller fordi nogen synes, du er grim, forklarer Laura.

- Når jeg kastede op, forsvandt mine bekymringer. Jeg følte mig godt tilpas, tilføjer hun.

Men Laura havde det langt fra godt. Vægten var faretruende lav, og fortsatte hun sin usunde livsstil, var der en reel risiko for, at hun ikke ville overleve.

- Jeg levede af frosne grapefrugter og kiks til hunde.

Men da Laura i 2008 mødte Jason, tog hendes liv en uventet drejning. Fyren introducerede Laura til bodybuilding, og den unge kvinde var solgt på stedet.

Hun begyndte at træne og fandt hurtigt ud af, at hun ikke længere kunne nøjes med så få kalorier. Laura begyndte at spise 2.000 kcal frem for 500.

Og resultatet er ikke til at tage fejl af: Der er igen kommet muskler og fedt på den i dag 32-årige kvindes krop.

Men spiseforstyrrelserne spøger stadig – mad og træning fylder stadig meget hos Laura.

- Jeg ved, at jeg har erstattet en besættelse med en anden, men i det mindste er bodybuilding sundt.

- Jeg har stadig kontrol over alt – I bodybuilding skal man også holde styr på al maden, og det passer mig fint, siger Laura.

Du kan møde hende i videoen herunder:

Sponsoreret indhold