sarah zobel

Nyeste artikler om sarah zobel

Sarah Zobel er født ind i glimmer og glamour som medlem af familien Zobel, og den smukke jetsetter kom blev et varmt samtaleemne, da hun i 2012 indledte en hed, offentlig affære med en ung popstjerne ved navn Burhan G.

Sarah Zobel er opvokset med to forskellige tilværelser, skiftevis hos sin boheme-agtige mor, Anita, og hos sin far, forretningsmanden Peter Zobel.

Hun var samtidig utrolig smuk, så det var kun naturligt at Sarah i sin ungdom sprang ud som model og scorede datidens hotteste tennisstjerne, Frederik Fetterlein.

Hun kom dog hurtigt på andre tanker, smed Fetterlein på porten, uddannede sig til psykolog på nogle af verdens bedste universiteter og giftede sig så med balletdanseren Alexander Kølpin.

Godt 13 års ægteskab og to børn senere skabte Sarah røre i hele jetsetverdenen, da hun i sommeren 2012 luskede udenom ægteskabet og havde en affære med den unge popstjerne Burhan G.

Og det var åbenbart noget, der klædte Zobel. Suzanne Bjerrehus kaldte hende i hvert fald for ”velknaldet”, da hun i P3-programmet ”Mads og Monopolet” skulle give på et eksempel på en kvinde, der var tilfreds med sin mage.

- Jeg er et erotisk menneske, og når jeg kaldte Sarah Zobel for velknaldet, skyldes det, at jeg selv har været der. Jeg kan godt huske, hvordan det var at være i Sarahs og Burhans alder, fortalte den bramfri Suzanne til Ekstra Bladet.

Det var nu ikke lutter lagkage og totalt gnidningsfrit at bryde en familie og et ægteskab op. Sarah Zobel fortalte senere på sin egen hjemmeside, hvordan det har påvirket hende at gå gennem skilsmissen fra Alexander Kølpin og samtidig være den aktive årsag til at familien ikke længere var en traditionel kernefamilie.

Den uddannende psykolog afslørede blandt andet, at hun så selv en psykologkollega for at få styr på tankerne i tiden efter skilsmissen.

- Psykologen er en skøn dame. Voksen, livsklog og sjov. Vi talte om alt muligt. Børn, forandringer, skyld, hypnose, rummelighed, fremtiden og lidt fag-snak. Og så sagde hun noget meget interessant. Nemlig det at hun var stoppet med par terapi. For det gad hun i hvert fald ikke mere. Jeg spurgte hende hvorfor. Hvortil hun svarede med et smil: “Når folk kommer i par terapi, er det allerede for sent”, skrev Sarah Zobel blandt andet.

Sarah valgte at drage konsekvensen af sin utroskab og blev skilt fra balletmanden Alexander Kølpin, som hun har børnene Roberta og Vincent med. Hun fulgte dermed sit hjerte lige i armende på den ni år yngre smørsanger, Burhan G.

Siden har de to turtelduer boet sammen over flere omgange, solgt en lejlighed i fællesskab og Burhan er blevet accepteret af resten af familien Zobel.

Parret har nu til huse i Burhan G’s 8,5 millioner kroner dyre villa i Taarbæk, og hvem ved, om der er børn på vej.

Burhan G har i hvert fald aldrig lagt skjul på, at han gerne vil have børn, og glæder sig til det. Men lysten til en baby er kun blevet forstærket, siden han har fundet sammen med Sarah Zobel.

- Det må være verdens vildeste følelse at få børn, og hvis man skal snakke om, hvad en rigtig mand er, bør du snakke med en, der har fået børn, fortalte Burhan G i et interview med Euroman i 2013.

Sangeren glæder sig sågar til babygråd og søvnløse nætter med sit fremtidige afkom, men uret tikker for den smukke jetsetter Sarah Zobel, der i forvejen har børnene Roberta og Vincent sit ægteskab med Alexander Kølpin.

Tidslinje:

Sponsoreret indhold