Natascha Linea Kaup

Foto: All Over Press
Fulde navn: Natascha Linea Kaup
Familie: Børnene Lia, Novah
Partner: Ukendt
Kendt fra: ‘De unge mødre’ på Kanal 4
Natascha Linea Kaup er kendt fra "De unge mødre" - en programserie, der havde premiere i 2005, og siden er der blevet lavet 24 sæsoner af serien, der sammenlagt indeholder flere end 400 afsnit.
I august 2017 meddelte Natascha Linea, at hun er færdig i "De unge mødre".
I hvert fald så længe, at Nadia Shila er med i programmet. Det skriver Natascha Linea på sin blog.
Natascha Linea vender gerne tilbage
Natascha Linea fyret
Jobbet som avisbud er et overstået kapitel for Natascha Linea Kaup.
Hun er nemlig blevet fyret. Det skriver hun på sin blog i 2017.
- Sidste torsdag gik jeg og ventede på mine reklamer, da de ikke var kommet kl 20.00 ringer jeg derind og får af vide, at der er forsinkelser, men de var på vej. Fredag er de stadig ikke kommet, så jeg ringer igen derind, og jeg år at vide, at en 13-årig dreng har fået min rute, da det jo er ungdomsarbejde, skriver Natascha Linea på bloggen.
Natascha Linea er efterfølgende blevet tilbudt en ny rute i Gedser, men den har hun valgt ikke at tage imod.
Den unge mor var ellers utroligt glad for jobbet, da hun fik det tilbage i august.
- Jeg har fået nyt arbejde. Og er virkelig glad for det. Selvom mange af jer nok ikke mener det er et “Rigtigt” arbejde så mener jeg at det er det! – Jeg starter allerede om en uge. Og glæder mig helt til at komme igang igen! Og self skal Lia og Novah med, skrev Natascha Linea på sin blog, da jobbet var i hus.
Hun glædede sig blandt andet til at kunne bruge et par timer om ugen sammen med ungerne, når der skulle deles aviser ud.
Natascha Linea havde heller ikke meget til overs for de personer, der måtte mene, at det ikke var et rigtigt job.
- Nogle vil måske mene en masse ting om det job. Men jeg elsker det og har gået med dem i mange år. Stoppede så da jeg blev omkring 16-17 år da jeg ikke gad mere, skrev Natascha Linea også på bloggen.
Natascha Linea er startet på HF
Den unge mor fortalte i starten af 2017, at hun havde valgt at droppe dyrepasseruddannelsen for i stedet at tage en HF-uddannelse.
- Jeg har altid gerne ville tage den vej, men jeg har aldrig turde tro på mig selv, jeg har aldrig troet, jeg var klog nok, aldrig troet på, at jeg virkelig godt kunne, men nu tror jeg nok på mig selv til at kaste mig ud i det, jeg har altid ønsket at få den skide hue på, som beviser, jeg har kæmpet mig igennem en Hf eksamen, og at jeg rent faktisk dur til noget, skrev Natascha Linea på sin blog tilbage i juni.
Man må dog håbe, at Natascha Linea ikke ramler ind i en sygemelding i forbindelse med sine HF-studier, ligesom hun gjorde, da hun gik i 10. klasse.
- Må ærligt indrømme at jeg tog munden for fuld, da jeg startede 10. klasse, ikke at jeg syntes det var hårdt bogligt, men det var hårdt på den måde, at jeg havde 2 små børn, 31 lektioner skolegang om 1-3 timers lektie læsning hjemme dagligt, skrev den unge mor på bloggen, da hun afslørede, at hun var blevet sygemeldt.
Natascha Linea køber en pony
I sommeren 2017 køber Natascha Linea en pony, som datteren, Lia, med tiden skal ride på. Men det går ikke som planlagt, da den unge mor selv skal ride på ponyen for første gang.
I første omgang har Natascha Linea problemer med ridehjelmen. Hun har købt den, før hun for nylig fik lavet dreadlocks, og nu passer den ikke på hendes hoved. Hun ender dog med at finde en løsning på problemet.
Da hun har fået gjort ponyen klar og samlet mod, sætter hun sig op, men der går ikke mange sekunder, før ponyen meget utilfreds smider den unge mor af, og hun flyver forover og lander på græsset.
22-årige Natascha Linea har mor til to børn. Fire-årig Lia, som hun fik som 18-årige. Efterfølgende har hun også fået sønnen Novah, der blev født i marts sidste år.
Hun har været med i programmet, siden hun var gravid med Lia som 17-årig.