Annonce
Sport4 timer siden

Tæt på tvangsopløsning: Thomas Delaney redder firmaet på målstregen

Den danske Superliga-profil havde fået sendt sit holdingselskab til tvangsopløsning af myndighederne, men nu har han fået lov til at genoptage driften
Thomas Delaney vendte i sommeren 2024 retur til FC København, hvor han havde startet sin professionelle karriere.
Thomas Delaney vendte i sommeren 2024 retur til FC København, hvor han havde startet sin professionelle karriere.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Smutter fra FCK: Sælger for flere millioner

Thomas Delaney har igen fået lov til at blive en del af ledelsen i det holdingselskab, som han i 2018 stiftede, men som han i slutningen af 2025 blev smidt ud af.

Årsagen til sidstnævnte var, at Erhvervsstyrelsen sendte virksomheden TJD Holding til tvangsopløsning, fordi den stod registret med forkert adresse, kunne SE og HØR i november fortælle.

Derfor sendte myndighederne selskabet en tur i skifteretten, der udpegede en advokat til at lukke virksomheden ned - en såkaldt likvidator.

Men hendes arbejde er nu stoppet, og 34-årige Thomas Delaney er igen blevet registreret som direktør for firmaet, der også har fået ny og korrekt adresse.

Det fremgår af dokumenter, som SE og HØR har fået aktindsigt i ved Erhvervsstyrelsen.

Annonce

Her kan man læse, at TJD Holding afholdt en ekstraordinær generalforsamling 23. januar 2026, hvor det blev besluttet, at selskabet kunne genoptages, idet man har ændret adressen til et sted på Frederiksberg.

Samtidig har en statsautoriseret revisor underskrevet en erklæring på, "at kapitalen er til stede, samt om at der ikke er ydet lån mv. til anpartshaveren i strid med selskabslovens kapitel 13."

Thomas Delaney har sendt billedet til Erhvervsstyrelsen for at dokumentere, at firmaet faktisk hører til på den nye adresse.
Thomas Delaney har sendt billedet til Erhvervsstyrelsen for at dokumentere, at firmaet faktisk hører til på den nye adresse.
 Foto: Aktindsigt/Erhvervsstyrelsen

Samme dato har den udpegede likvidator givet samtykke til, "at TJD Holding genoptages, hvis Erhvervsstyrelsen finder, at betingelser herfor i øvrigt er opfyldt."

Annonce

Og det gjorde styrelsen tilsyneladende.

I hvert fald blev det 26. januar registreret i det offentlige virksomhedsregister - med virkning fra tre dage tidligere - at likvidator fratrådte, Thomas Delaney tiltrådte igen som direktør, og driften blev genoptaget.

Efter en række år i udlandet, vendte Thomas Delaney tilbage til Superligaen og FC København i 2024.

Annonce

Midtbanespilleren og hans hustru bor på Frederiksberg, hvor de i 2021 betalte i alt 26 millioner kroner for at blive ejere af et hus, der var delt op i to. Her købte de første stueetagen, inden de kort efter købte en anden tidligere FCK-spiller i form af Pierre Bengtsson ud af førsteetagen.

Det er dog ikke i hjemmet på Frederiksberg, at holdingselskabet, der har til formål at "eje kapitalandele i andre selskaber og hermed beslægtet virksomhed", har fået adresse.

Annonce

I selskabet lyder egenkapitalen i seneste regnskab på 95.627 kroner - blandt andet på baggrund af værdipapirer og aktier for 1.064.500 kroner og en gæld på 1.044.544 kroner.

Med i millioninvestering

Tidligere torsdag kom det frem, at Thomas Delaney var blandt investorerne i investeringsplatformen Pluto.markets, der ifølge en pressemeddelelse sendt til Berlingske har rejst 37 millioner kroner i ny kapital.

Annonce

- Jeg kommer fra en familie, hvor vi altid har snakket meget om investeringer, og jeg har også selv investeret på hobbyplan gennem nogle år, siger fodboldspilleren til mediet.

Thomas Delaneys far, Michael, var med til at stifte ArthaScope, der forvalter en del fodboldspilleres formue. Blandt disse er Thomas Delaney selv, har Finans tidligere skrevet. Også folk som Andreas Cornelius, Jannik Vestergaard og Jesper Grønkjær blev nævnt i den forbindelse.

Annonce

FC København-spilleren ejer også selskabet TD Capital, som han stiftede 27. december 2025 - også med det formål at være holdingselskab.

Desuden ejer han mellem 10 og 15 procent af Beebob Holding, hvor faren ejer 87,30 procent.

Selskabet havde ved udgangen af seneste regnskabsår en egenkapital på 22.330.218 kroner.

Annonce

Sponsoreret indhold