Thomas Delaney i problemer: Virksomhed sendt til tvangsopløsning

LÆS OGSÅ: Thomas Delaney er blevet far igen
Thomas Delaney er en af landets bedst kendte fodboldspillere, og han spiller normalt central midtbane.
Og det er ikke kun på græsset, at han er centralt placeret.
Det er han også i en møgsag, der nu har sendt hans holdingselskab TJD Holding til tvangsopløsning.
Det viser dokumenterne i tvangsopløsningen, som SE og HØR har fået aktindsigt i.
Delaney har ifølge dokumenterne oplyst en forkert adresse på virksomheden.
Derfor har Erhvervsstyrelsen ikke kunne få kontakt til fodboldspilleren, og det har nu sendt virksomheden til tvangsopløsning.
"Erhvervsstyrelsen har i brev oplyst selskabets ledelse (Thomas Delaney er eneejer, red.), at hvis styrelsen ikke har modtaget anmeldelse af ny hjemstedadresse eller har modtaget dokumentation for den nuværende hjemstedadresse er korrekt, vil styrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet," står der blandt andet i dokumenterne.
Selskabet havde adresse i Hellerup, og det er spøjst, for Thomas Delaney bor på Frederiksberg i en næsten 300 kvadratmeter stor kasse.
Selskabet har haft adresse i Hellerup siden dets stiftelse i november 2018.
Og hvad er det så for en virksomhed, Delaney vinker farvel til?
Det er et holdingselskab, der har til formål at "eje kapitalandele i andre selskaber og hermed beslægtet virksomhed", og der står lige nu 95.627 kroner i egenkapitalen.
Der er værdipapirer og aktier for 1.064.500 kroner og en gæld på 1.044.544 kroner.