Sport17. august 2023

Stjerneparret Loris Karius og Diletta Leotta afslører: Nu har hun født

Parret har delt den glædelige nyhed, der fandt sted på en helt speciel dag
Loris Karius og Diletta Leotta er blevet forældre til en lille pige. 
Loris Karius og Diletta Leotta er blevet forældre til en lille pige.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: NFL-stjerne i problemer efter engangsknald

Premier League-sæsonen er netop blæst i gang. I den italienske Serie A bliver der fløjtet op i den kommende weekend.

Selv om Loris Karius og Diletta Leotta arbejder i og med disse ligaer, så er de nok lidt ligeglade med, at der efter en lille sommerferie nu er fuld knald på igen.

Parret har nemlig haft rigeligt at se til i privaten. Onsdag afslørede de på Instagram, at de er blevet forældre til en lille pige.

Og den lille ny kommer på en lidt speciel dag for parret. Hun kommer nemlig til at dele fødselsdag med sin mor.

"I dag blev jeg genfødt gennem dig. Velkommen Aria. Du er den bedste gave, vi kunne bede om," skriver de i opslaget.

Parret afslørede tilbage i marts, at de ventede deres første barn sammen. Nu er datteren Aria så kommet til verden.

30-årige Loris Karius er på kontrakt i engelske Newcastle United, hvor han har rollen som reservemålmand for den engelske landsholdsmålmand Nick Pope.

32-årige Diletta Leotta arbejder som tv-vært på sportsstreamingtjenesten DAZN, hvor hun blandt andet dækker italiensk fodbold.

Sponsoreret indhold