Sport16. august 2023

NFL-stjernen Ja'Marr Chase i problemer efter engangsknald

Cincinnati Bengals-spilleren har tilsyneladende inviteret den forkerte med hjem under lagnerne
This is a photo of Ja'Marr Chase of the Cincinnati Bengals NFL football team. This image reflects the Cincinnati Bengals active roster as of Thursday, June 15, 2023. (AP Photo)
Cincinnati Bengals-spilleren Ja'Marr Chase bliver angiveligt chikaneret af en kvinde, han droppede efter et engangsknald.
 Foto: Ritzau Scanpix

Man skal passe på, hvem man inviterer med sig hjem i seng.

Det må NFL-stjernen Ja'Marr Chase sande efter at have haft sig et engangsknald med en kvinde ved navn Amber Hunter.

Hun har nemlig angiveligt chikaneret ham siden da.

I hvert fald er Ja'Marr Chase nu gået rettens vej for at få et polititilhold mod Amber Hunter.

Det skriver TMZ, der har fået indsigt i retsdokumenterne i sagen.

Her står der, at den amerikanske fodboldspillers engangsknald ikke blot chikanerer ham, men også hans mor.

Amber Hunter skal - ifølge Ja'Marr Chase - udvise et "vanvittigt og forstyrrende mønster af chikane", efter han nægtede at fortsætte et forhold med hende efter et engangsknald tilbage i 2021.

Hun har angiveligt direkte truet både ham og hans mor, ligesom hun påstår, at hun blev gravid efter deres seksuelle eskapader, og at hun siden da har født hans barn.

Amber Hunter har i skrivende stund 18.000 følgere på Instagram, hvor hun i tide og utide deler udtalelser, som - ifølge Ja'Marr Chase - er regulære løgne om ham.

Hun har blandt andet delt opslag, hvor hun beskylder Ja'Marr Chase for vold, ligesom hun har delt billeder af et barn, som hun altså påstår er NFL-stjernens, hvilket dog - ifølge ham - er løgn og latin.

Cincinnati Bengals-spilleren skal angiveligt have bedt Amber Hunter om at få foretaget en DNA-test af barnet, hvilket hun efter sigende har nægtet.

I retsdokumenterne beskylder han hende for "målrettet at forsøge at ødelægge hans brand, ry og sponsorater gennem nøje kalkuleret chikane", og derfor vil han altså nu gerne have et polititilhold mod hende.

Sponsoreret indhold