Sport27. marts 2023

Stjernepar skal være forældre: Diletta Leotta er gravid

Den italienske tv-vært afslørede nyheden på Instagram, og hun venter sit første barn med Loris Karius
Den populære italienske tv-vært Diletta Leotta skal være mor for første gang. Hun er nemlig gravid og faren til barnet er den tidligere Liverpool-målmand Loris Karius.
Den populære italienske tv-vært Diletta Leotta skal være mor for første gang. Hun er nemlig gravid og faren til barnet er den tidligere Liverpool-målmand Loris Karius.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Lykken har ikke tilsmilet Newcastle-målmanden Loris Karius på fodboldbanen i lang tid.

Men nu er der endelig noget at glæde sig over.

For Karius skal være far for første gang.

Nytårsdag afslørede Loris Karius og den italienske tv-vært Diletta Leotta, at de var blevet et par, og ikke en gang tre måneder senere har parret annonceret, at de skal være forældre.

Det afslører Diletta Leotta på Instagram, da hun har lagt en video op med Karius, hvor hun i beskrivelsen skriver:

- Vi skal fortælle jer noget. Men vidste I det allerede? Vi er ved at briste af glæde. Os og min mave. Snart vil vi være tre!

Diletta Leotta er blandt andet tv-vært for sportskanalen DAZN.

Hun har været et internethit i flere år og har blandt andet over 8,6 millioner følgere på Instagram.

Den 31-årige italiener viste for ikke mange måneder siden formerne frem på netop sin Instagram.

I hjemlandet er hun også særdeles populær, og efter hackere delte hendes nøgenbilleder offentligt, var blandt andet Mario Balotelli ude og forsvare tv-værten.

Hun er dog også blevet udsat for lidt af hvert på sit arbejde i en mandsdomineret verden.

I 2019 var hun på arbejde for DAZN Italia, da Napoli og Brescia mødte hinanden. Her råbte Napoli-fansene, at hun skulle ”vise sine bryster frem”.

Hun reagerede dog med et smil på læben og en tommelfinger nedad.

Loris Karius og Diletta Leotta fejrer allerede graviditeten sammen.

Således har de brugt landsholdspausen på at tage en tur til varmen med familiens lille nye.

Her synes flere af følgerne, at Diletta Leotta ligner Baywatch-udgaven af Pamela Anderson.

Sponsoreret indhold