Kræften ændrede Brian Holm: Jeg var helt uretfærdig

LÆS OGSÅ: Brian Holm afslører: Ny karriere vil koste tv-jobbet

Chancerne for, at Brian Holm i 2022 ville kunne fejre sin 60-års fødselsdag, så ikke gode ud i 2004.

Den tidligere cykelrytter var ramt af tarmkræft, og sandsynligheden for overlevelse var under 50 procent, fik den dengang 41-årige jernmand at vide.

I dag ser han tilbage på den tid, som var definerende for det liv, han siden har levet.

– Hvis jeg har problemer – det har vi jo alle sammen nogle gange – skal jeg tænke i to sekunder på 2004, hvor jeg vågner om morgenen uden at vide, om jeg overlever eller ej. Så ved jeg, at jeg aldrig har rigtige problemer mere, siger Brian Holm.

– Hvis jeg har været ude at få nogle øl på Guldfasanen eller Bobs Hytte og har fået tømmermænd, kan jeg vende det til noget positivt og tænke: “Jeg kan mærke, at jeg lever”, fortæller kræftoverleveren.

Presset til frieri

Helt så sjovt at være i live var det ikke dengang i 2004. Heller ikke for kæresten Christine, der lige havde født parrets første barn, Albert.

– Folk kom og besøgte mig og viste mig omsorg, mens hun sad der med en lille knægt på otte måneder. De blev glemt i alt det der. Og i de perioder, hvor jeg var hjemme … var jeg i godt humør? Nej!

– Jeg var en tordensky. Og det gik ud over Christine. Hvis hun var i godt humør, sagde jeg: “Det er mig, der skal dø, er der noget at fejre?”.

– Og var hun ked af det, sagde jeg: “Du skal satme ikke sidde og tude. Der er dårlig nok stemning i forvejen.” Jeg var helt uretfærdig, husker Brian om den barske tid.

Alligevel holdt Christine og Brian sammen i modgangen.

Og da han havde fortalt om sin kræftperiode i radioprogrammet “Café Hack”, konfronterede en kvinde fra publikum ham med hans opførsel.

– En ældre frue kom op til mig, og hun sagde: “Så gift dig dog med hende, dit skvat”. Det sagde hun til mig!

Behøver ingen ting

I 2010 stod brylluppet, og samtidig fik parret aftalt, at Christine kan gå fra ægteskabet med alle deres ting, hvis de en dag skal skilles.

– Vi skrev hele lortet i hendes navn, for hvis vi bliver skilt, er det nok alligevel min skyld, siger Brian, der efter sin kræftsygdom indså, at ting ikke er så vigtige for ham.

– Da jeg var syg, sagde journalisten Peter Piil, at jeg skulle skrive notater hver dag. Fem år senere printede jeg notaterne ud, 500 styk med de små ting, der er sket i løbet af dagene.

– På et tidspunkt har jeg skrevet: “Hvad kommer jeg til at savne, når jeg dør?” Det var sådan en top 10-liste, lyder det fra ham.

– Det var onsdagsløbeture med vennerne. Lørdagsmorgenmaden med familien. Førstepladsen var at fodre ænder i Frederiksberg Have med Albert. Det var nummer et, som jeg havde oplevet i hele mit fucking liv.

– Da jeg så på de ting fem år efter, tænkte jeg, at alt det, jeg kunne lide, det kostede ingen penge. Og jeg kan love dig for, at hvis du er ved at dø af kræft, så er du ærlig over for dig selv, siger Brian, der har brugt den erkendelse til at nyde livet endnu mere i dag:

– Jeg skal ikke have mere, og jeg kan ikke blive lykkeligere, end jeg er nu.